 |
|
|
Nye amerikanske regler for stamcelleforskning får blandet modtagelse
Efter en offentlig høringsrunde har det amerikanske National Institute of Health, NIH, nu udsendt de endelige regler for offentlig støtte til stamcelleforskning. Reglerne bliver kritiseret af modstanderne af forskning i embryoner som for eksempel Richard Doerflinger fra the U.S. Conference of Catholic Bishops, der siger til Washington Post at ”embryoner har et iboende potentiale til at blive til dig og mig,” derfor er det forkert at destruere dem for at få adgang til stamceller.
Men heller ikke tilhængerne af stamcelleforskning er rigtigt tilfredse, reglerne vil nemlig kun tillade støtte til at anvende stamceller fra embryoner, der er til overs fra barnløshedsbehandling. Derimod kan der stadig ikke gives støtte, hvis embryonerne er skabt specifikt til forskningsformål, for eksempel ved kernetransplantation (den teknik, der blev brugt til at skabe fåret Dolly), eller ved ved parthenogenese (udviklet fra ægceller men uden befrugtning). Disse begrænsninger får Irving Weissman fra Stanford Medical School til at tale om, at reglerne er i modstrid med præsidentens løfter om at lade ”videnskabelige fakta bestemme forskningspolitikken”.
NIH kræver også, at stamcellelinierne skal være skabt på etisk forsvarlig vis, for at forskningen i dem kan støttes. Det vil sige at det barnløse par skal have givet informeret samtykke til at donere embryonerne til forskning, de må ikke modtage betaling og donationen må ikke ske med den hensigt at gavne donorerne direkte ved at udvikle medicinske behandlinger til dem. Ligeledes må der ikke stilles betingelser til, hvem forskningen i embryonerne skal gavne.
En særligt nedsat gruppe skal vurdere alle eksisterende stamcellelinier for at tage stilling til, om de er frembragt på måder, der lever op til de etiske krav. Kun de linier, der vurderes at være det, vil kunne bruges i forskning, der modtager offentlig støtte.
Retningslinierne udelukker også støtte til visse typer af kimæreforskning, nemlig forskning hvor embryonale stamceller fra mennesker sættes ind i dyr. Det kan enten være på et tidligt stadie - det vil side de indsættes i befrugtede dyreæg - eller i mere udviklede dyr, hvor de humane celler kan komme til at bidrage til dyrets kønsceller og altså påvirke arveegenskaber hos dyrets unger. Disse regler er på linie med de anbefalinger, Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd er fremkommet med i Danmark (se rådenes redegørelse).
Se National Institutes of Health Guidelines on Human Stem Cell Research gældende fra 7. juli 2009. Se også artikel i Washington Post den 7. juli, news release fra Stanford School of Medicine 6. juli og MedPage Today den 6. juli
|
Nye typer af embryoner og embryonale stamceller udfordrer lovgiverne
I de senere år har forskerne vist, at embryonale celler kan skabes på en hel række måder, som ingen havde forestillet sig for få år siden, og som lovgivningen i de fleste lande derfor heller ikke tager højde for: Omprogrammering af humane cellekerner i æg fra dyr til blandingsembryoner, dyrkning af embryoner fra ægceller alene, genetisk omprogrammering af hudceller til celler der minder om embryonale stamceller – det er nogle af de teknikker, som udfordrer lovgivningen i de fleste lande.
I en artikel i tidsskriftet Cell peger 4 canadiske forskere på, hvordan denne situation har ført til, at reglerne for dannelse af sådanne embryonale celler kan fortolkes meget forskelligt i forskellige lande – uden at det formentlig har været bevidst fra lovgivernes side. Således må den canadiske lovgivning formentlig fortolkes sådan, at dannelse af blandingsembryoner, såkaldte hybrider, ved at sætte en menneskelig cellekerne ind i en tømt ægcelle fra et dyr og nulstille det til et embryon ved ”dolly-metoden”, er tilladt. Også selvom samme procedure udført i en ægcelle fra et menneske i stedet for et dyr udtrykkeligt er forbudt. Grunden er, at dannelse af hybride embryoner alene til forskningsformål er tilladt, mens dannelse af menneskelige embryoner til forskningsformål er forbudt. Men forskellen på de to embryoner vil genetisk set være meget lille, kun de ca. 1% af arvematerialet, dyreægcellen bidrager med.
Paradoksalt nok gælder præcis de modsatte regler formentlig i Australien. Her er dannelse af embryoner ved omprogrammering af menneskelige cellekerner i tømte ægceller fra mennesker tilladt, hvis formålet alene er at lave embryonale stamceller til forskningsformål. Derimod er samme procedure med brug af ægceller fra dyr strafbart med fængsel i op til 10 år, fordi det formentlig vil blive betragtet som frembringelse af et menneske-dyre blandingsvæsen. I Danmark er dannelse af menneskelige embryoner til forskningsformål forbudt, og formentlig vil embryonet også blive betragtet som menneskeligt, hvis det er frembragt ved hjælp af en ægcelle fra dyr. Det er dog ikke noget, lovgivningen tager eksplicit stilling til.
Et andet eksempel på nye embryonale celler, som der ikke er taget specifik stilling til i lovgivningen, er de såkaldte IPS-celler, hvor almindelig kropsceller fra mennesker omprogrammeres til celler der minder om embryonale stamceller ved at føre 4 gener ind i dem. Frembringelse af sådanne celler er enten ikke omfattet af lovgivningen eller tilladt i de fleste lande, og anses af mange for uproblematisk. Imidlertid kan sådanne celler muligvis dyrkes videre til æg- og sædceller og efterfølgende befrugtes med andre kønsceller - potentielt endda kønsceller fra samme individ, så metoden måske i fremtiden vil kunne anvendes til at skabe en form for klon. Artiklens forfattere påpeger, at det individ, cellerne tages fra, ikke engang behøver være i live.
Forfatterne konkluderer, at det er særdeles vigtigt, at forskerne løbende holder politikerne underrettet om landvindingerne, så lovgivningen løbende kan justeres. Desuden er det vigtigt, at lovene baserer sig på klare principper, som kan danne grundlag for regulering også af fremtidige teknikker. Det Etiske Råd har netop nedsat en arbejdsgruppe, som skal lave en udtalelse til politikerne om de etiske og juridiske spørgsmål ved de nævnte teknikker.
Se artiklen i Cell Stem Cell den 3. april 2009. Se også kommentar fra Nature on-line den 16. april 2009 |
NIH lægger op til kompromis om stamcelleforskning
Da præsident Obama den 9. marts ophævede det amerikanske forbud mod at støtte forskning i embryonale stamceller med offentlige midler, overlod han det til The National Institut of Health (NIH) at udarbejde forslag til de nærmere regler for tildeling af støtten. Det har de nu gjort, og forslaget er sendt i offentlig høring, før de endelig regler udarbejdes.
Tilhængerne af stamcelleforskning har udtrykt stor skuffelse over forslaget, fordi det kun åbner for muligheden for at skabe stamcellelinier fra embryoner, der er til overs fra behandling af barnløse. Det vil stadig ikke være muligt at få støtte til at skabe embryoner direkte med henblik på forskning, for eksempel ved at nulstille kernen fra kropsceller ved kernetransplantation, den teknik, der blev brugt til at skabe fåret Dolly.
Ligeledes vil forskning i stamceller skabt ved parthenogenese (direkte fra ubefrugtede ægceller) overraskende nok heller ikke kunne støttes. Denne metode var ellers på en plusliste over veje til at skabe etisk acceptable stamceller, som præsident Bush’s etiske råd udarbejdede i 2005. Derimod er stamceller skabt ved genetisk omprogrammering af celler til embryolignende celler (såkaldte iPS-celler) på listen over støtteværdige celler.
Forslaget introducerer også regler om samtykke fra de par, der vil donere overskydende embryoner til forskning. Sådanne regler var ikke på plads, da de stamcellelinier fra før 2001, som Bush frigav til stamcelleforskning, blev skabt. Derfor kan de nye regler paradoksalt nok betyde, at disse stamcellelinier, som hidtil har været de eneste tilladte, nu ikke længere vil kunne bruges til forskning. Det vil udgøre et problem for de universiteter, som har baseret en del forskning på disse celler.
Se forslaget til stamcelleregler fra NIH. Se også omtale i The Washington Post den 18. april 2009 og leder i The New York Times den 22. april 2009 |
Obama ophæver amerikansk forbud mod stamcelleforskning
Obama ophævede den 9. marts et tidligere dekret fra præsident Bush, som begrænsede muligheden for at tildele offentlige støtte til forskning i embryonale stamceller. Det Hvide Hus erklærede, at Bush’s restriktioner var ”uden basis i videnskaben og ikke påbudt i nogen lov”. Bush har flere gange vetoet love vedtaget i begge kongressens kamre, som ophævede forbuddet mod at støtte stamcelleforskningen.
Obama udtrykte forståelse for de forbehold, mange mennesker har ved at støtte stamcelleforskning, som kræver, at embryoner destrueres for at få adgang til stamcellerne. Men han vendte sig imod den tidligere regerings politik, som han mener, har indført ”et falsk valg mellem sund videnskab og moralske værdier”. Men de er ikke uforenelige, og i dette tilfælde bør vi arbejde for at imødegå menneskelig lidelse, hedder det i erklæringen fra Det Hvide Hus.
Beslutningen skal ses i sammenhæng med et andet dekret, Obama underskrev samtidig, som pålægger direktøren for Det Hvide Hus’ kontor for videnskab og teknologi at udvikle en strategi for at genoprette videnskabelig integritet i regeringsførelsen. De to forslag udgør ifølge New York Times de seneste af en række gendrivelser af Bush-administrationens politikker, som ifølge demokraterne politiserede videnskaben på en række områder fra klimaændringer til familieplanlægning og altså stamcelleforskning. Obama har i sin kampagne lovet at lægge en anden kurs, og de to dekreter er led i disse bestræbelser. Vi skal sikre, at ”videnskabelige data aldrig bliver fordrejet eller hemmeligholdt for at fremme en politisk dagsorden – og at vi træffer videnskabelige beslutninger baseret på fakta, ikke ideologi”, hedder det i erklæringen.
Obama har nu givet The National Institute of Health, NIH, 120 dage til at udforme nye retningslinier for, hvilke typer af stamcelleforskning, som vil kunne modtage støtte. Præsidenten understregede, at kloning af mennesker så afgjort falder på den anden side af grænsen for tilladelig forskning. Det er farligt og alvorligt forkert og hører ikke hjemme i dette samfund, eller i nogen samfund, hedder det.
Mange abortmodstandere protesterede mod afgørelsen. Douglas Johnson fra the National Right to Life Committee sagde til New York Times, at beslutningen var starten på en farlig glidebane, for mange forskere vil ikke være tilfredse med at bruge embryoner, som er til overs fra kunstig befrugtning, men vil ønske at kunne fremstille embryoner til forskningsformål, for eksempel ved såkaldt terapeutisk kloning. Og republikaneren Christopher Smith erklærede, at Obama havde skruet tiden tilbage, fordi embryo-destruerende stamcelleforskning ikke alene er uetisk og upålidelig, det er også unødvendigt med de nye metoder, som nu findes til at fremstille stamceller.
Se erklæring fra The White House den 9. marts 2009. Se også The New York Times den 9. marts 2009 |
Administrative problemer for Obamas lempning af stamcellelovgivningen
Siden præsident Obama tiltrådte, har forventningen været, at han hurtigt ville lempe på sin forgængers politik om ikke at tildele offentlig støtte til forskning, som involverer menneskelige embryonale stamceller. Men det ser ud som om, det ikke vil være helt så enkelt at ændre reglerne, skriver Nature Medicine.
Beslutningen om ikke at tillade offentlig forskningsstøtte til forskning i embryonale stamceller blev truffet af præsident Bush i 2001 ved et dekret, som fastlagde, at kun 60 stamcellelinier, der allerede var etableret, kunne anvendes til offentligt støttet forskning. Rationalet bag beslutningen er, at det er selve udtagningen af de embryonale stamceller, som betyder at embryonet forgår, der er den etisk problematiske handling ved stamcelleforskning.
Denne holdning går igen i bemærkningerne til finansloven, kaldet the Dickey-Wicker Amendment, som forbyder føderal støtte til forskning, der indebærer destruktion af embryoner. Derfor kan Obama ikke uden videre ophæve sin forgængers restriktioner på at fremstille nye, embryonale stamcellelinier.
I stedet må Obama formentlig arbejde på at få fremsat et lovforslag på linie med to Stem Cell Research Enhancement Acts fra 2005 og 2007, som blev vedtaget i såvel Repræsentanternes Hus som i Senatet, men derefter bremset af Bush’s præsidentielle veto. En sådan lov vil dog formentlig gå relativt let begge kongressens kamre, der begge efter valget har demokratisk flertal. Demokratiske kongresmedlem, Diana DeGette har allerede bebudet, at hun har et sådant lovforslag klar, til den nye kongres mødes.
Se Nature Medicine den 1. januar 2009 |
Obama vil formentlig ændre regler for embryoforskning i USA
Med valget af Obama kan amerikanerne imødese lempelser i reglerne for forskning på embryoner, ligesom den nye præsident repræsenterer et langt mere liberalt syn på kvinders ret til abort, end sin forgænger.
Præsident Bush har flere gange, senest i 2007, vetoet lovforslag vedtaget i Senatet, som ville lempe på forbudet mod at bruge offentlige midler til forskning i embryonale stamceller. Obama derimod har været medforslagsstiller til the Stem Cell Research Enhancement Act of 2007, som foreslår at tillade forskning i embryonale stamceller fra æg, som er til overs fra fertilitetsbehandling. Med demokratisk flertal efter valget i såvel Senatet som i Repræsentanternes hus er det derfor sandsynligt, at reglerne for stamcelleforskning vil blive lempet i den nærmeste fremtid.
Obama repræsenterer også en helt anden holdning til spørgsmålet om abort og kvinders reproduktive valg end sin forgænger, så her vil sandsynligvis også blive tale om ændringer i den centrale regerings politik. Samtidig med valget har de amerikanske forkæmpere for embryoners rettigheder indkasseret nederlag i tre stater, hvor lovforslag om at give embryoner civile rettigheder og forbyde abort var til afstemning samtidig med præsidentvalget.
I Colorado sagde 73% af vælgerne nej til et forslag, som ville have ændret statens grundlov sådan, at befrugtede æg fik samme juridiske rettigheder, som fødte mennesker. I South Dakota afviste 55% af vælgerne et lovforslag, som ville have gjort det kriminelt at få foretaget abort undtagen i tilfælde af voldtægt, incest eller fare for kvindens helbred. I Californien afviste vælgerne et forslag, som ville have gjort det obligatorisk for forældre til mindreårige piger at give tilsagn, hvis pigen ønsker en abort.
Se Barack Obamas website. Se også omtale af abortafstemningerne i New York Times den 9. november 2008
|
Britisk lempelse i reglerne for genetisk modificering af menneskelige embryoner
Revisionen af den britiske kunstig befrugtningslov har givet anledning til endnu en offentlig debat, denne de foreslåede lempelser af reglerne om genetisk ændringer på menneskelige embryoner.
Debatten kommer efter, at et papir fra tilsynsmyndigheden HFEA omtaler, at et forskerhold fra New York sidste år skabte hvad der menes at være verdens første genetisk modificerede menneskelige embryon. De indsatte et gen for et fluorescerende protein i et embryon på enkelt-celle stadiet, og lod det dele sig i tre dage for at se, om de genetiske ændringer ville indgå i alle cellerne, når embryonet delte sig.
Forsøgets resultater er ikke publiceret, men de blev præsenteret ved et møde for the American Society for Reproductive Medicine i efteråret 2007. Det foregik ret ubemærket, indtil The Sunday Times of London i sidste uge gjorde opmærksom på, at forsøget var nævnt i et papir fra The Scientific and Clinical Advances Group, SCAG, som er en undergruppe i HFEA.
Papiret gør endvidere opmærksom på, at den igangværende revision af den britiske kunstig befrugtningslov vil fjerne alle restriktioner på at lave forsøg med genetisk modificering af menneskelige embryoner – såfremt de destrueres efter 14 dages forskning og ikke sættes op i en kvindes livmoder.
Som tilsynsmyndighed venter SCAG derfor at få ansøgninger om genetisk ændring af embryoner, for eksempel med henblik på at forske i embryoners og cellers udvikling i de tidlige faser. Forskningen har store etiske og sikkerhedsmæssige aspekter, mener SCAG. Offentliggørelsen har da også sat gang i en debat om, hvorvidt disse forsøg er første skridt i retning af at skabe såkaldte designerbørn. Lige nu er der tale om grundforskning, men kritikere frygter, at loven med tiden vil blive lempet, så det bliver tilladt at lade de modificerede embryoner udvikle sig til genetisk ændrede børn.
Kunstig befrugtningsloven skal næste gang behandles i det britiske parlament den 19.-20 maj 2008.
Se lovforslaget til Human Fertilisation and Embryology Bill [HL]. Se også lay summary af møde i HFEA’s Scientific and Clinical Advances Group (SCAG). Se artiklen fra The Times of London den 11. maj 2008 og The New York Times den 13. maj 2008
|
Britiske stamcelleforskere ønsker lempelse af samtykkeregler
Efter i januar at have fået grønt lys til at klone menneskeceller i dyreæg til såkaldte hybride embryoner, ønsker britiske forskere nu lempeligere regler for samtykke fra dem, der skal levere de cellekerner, som skal klones.
Det var ikke overraskende, at det britiske HFEA (Human Fertilization and Embryology Authority) den 17. januar 2008 gav tilladelse til to forskerhold, som ønsker at bruge dyreæg til såkaldt terapeutisk kloning. I efteråret konkluderede HFEA nemlig i en rapport, at der ikke var noget i vejen for, at forskningsprojekter, hvor cellekerner fra mennesker omprogrammeres i tømte ægceller fra fx køer eller kaniner, kunne godkendes.
De to hold fra henholdsvis London og Newcastle, som nu har fået forskningstilladelser, ønsker at omprogrammere celler fra syge mennesker i æg fra dyr for på denne måde at fremstille embryonale stamceller med de sygdomsgener, donoren af cellen har. Disse embryonale stamceller kan bruges til at forske i sygdommene og i mulighederne for at udvikle kure mod dem.
Men forskerne mener, de forsinkes i at starte på de planlagte projekter af de samtykkeregler, tilladelserne indeholder. Derfor har de, sammen med en række andre prominente stamcelleforskere, protesteret i et åbent brev i The Times mod kravet om, at de skal indhente samtykke fra de mennesker, som har leveret celler til vævsbankerne, før de kloner dem. Endvidere er forskerne imod, at de ikke må klone celler fra syge børn, før børnene er gamle nok til at give samtykke til det. De hævder, at mange af de syge børn ikke har udsigt til at blive så gamle, at de kan give samtykke, og mener derfor, det må være tilstrækkeligt, at forældrenes samtykker.
Ifølge BBC er den britiske regering nu tilbøjelig til at imødekomme forskernes krav i forbindelse med den revision af kunstig befrugtningsloven, som i øjeblikket behandles i det britiske overhus, og som forventes at nå til parlamentet til foråret.
Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd har den 23. oktober 2007 udsendt en fælles rapport om hybrid- og kimæreforskning, som ser på forskningen og de etiske implikationer af at blande dyr og mennesker. Redegørelsen indeholder også rådenes anbefalinger til danske regler på området.
Se HFEA’s statement om tilladelserne fra 17. januar 2008. Se også forskernes åbne brev på TimesOnLine den 21. januar 2008 og supplerende artikel samme dag. Se endelig Amendment no 25 til ”the Human Fertilisation and Embryology Bill” og omtale af regeringens planer på BBC den 2. februar 2008
|
Amerikansk stat skal stemme om personrettigheder til befrugtede æg
En afgørelse ved the Colorado Supreme Court i november kan betyde, at der til foråret bliver afholdt en folkeafstemning i staten om, hvorvidt befrugtede æg skal tildeles samme rettigheder som fødte mennesker. Det afhænger dog af, om de pro-life grupper, som står bag forslaget, kan indsamle 76.000 underskrifter til støtte for afstemningen.
Hvis forslaget vedtages, vil det give fulde juridiske rettigheder til ”ethvert menneskeligt væsen fra befrugtningsøjeblikket”. Det vil få omfattende konsekvenser for fx retten til abort – som vil bortfalde – og til at bruge nogle typer prævention, som spiraler og fortrydelsespiller. Også kunstig befrugtning, hvor der frembringes overskydende befrugtede æg, vil blive problematisk.
Modstandere af afstemningen har rejst en række spørgsmål, som fx hvad forslaget vil betyde for de befrugtede æg, som allerede er nedfrosne; vil de have krav på at blive opsat i en livmoder og eventuelt blive til børn? Og skal de have arveret på linie med fødte børn, hvis en af forældrene dør? Og hvis det befrugtede æg, og senere fosteret, skal have samme rettigheder, som den gravide kvinde, hvordan skal deres rettigheder så afvejes fx i situationer, hvor kvindens har behov for sygdomsbehandling, som vil være risikabel for fostret?
New York Times angiver, at mindst tolv stater yderligere, heriblandt Georgia, Mississippi og Michigan, har bestræbelser som dem i Colorado på vej, mens myndighederne i Montana og Oregon har afslået at sætte spørgsmålet til folkeafstemning.
Se omtale i The New York Times den 18. november 2007. Se også Time den 21. november |
Grønt lys for forskning i menneske-dyre hybrider i Storbritanien
Der er ikke noget i vejen for, at forskningsprojekter, hvor cellekerner fra mennesker omprogrammeres i tømte ægceller fra fx køer eller kaniner, kan godkendes. Det er konklusionen i en rapport fra det britiske HFEA (Human Fertilization and Embryology Authority), som blev offentliggjort den 5. september 2007. Baggrunden for undersøgelsen er, at HFEA har modtaget flere ansøgninger om at bruge ægceller fra dyr til terapeutisk kloning af celler fra mennesker. Hver enkelt ansøgning skal dog stadig vurderes af HFEA og tilladelse vil kun blive givet, hvis forskerne kan vise, at deres projekt er både nødvendigt og ønskværdigt at udføre.
HFEA har også udført en meningsmåling i befolkningen, og den viser, at meningerne er meget delte. De fleste er dog imod denne form for forskning, medmindre den reguleres meget omhyggeligt. Blandt dem, som ikke i det hele taget er imod forskning i menneskelige embryoner, er de fleste villige til at acceptere visse blandinger af mennesker og dyr. Der viste sig dog at være et stærkt ønske om mere offentlig information om, hvilken forskning der foregår med menneske-dyre blandinger, og hvor den vil bevæge sig hen i fremtiden.
Herhjemme udsendte Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd den 23. oktober 2007 en fælles rapport om hybrid- og kimæreforskning, som ser på forskningen og de etiske implikationer af at blande dyr og mennesker. Redegørelsen indeholder også rådenes anbefalinger til regler på området.
Se udtalelse fra HFEA fra 5. september 2007 |
Kina får lovgivning for bioetik
Efter 9 års debat mellem forskere, bioetikere og lovgivere har Kinas Sundhedsministerium nu vedtaget landets første regulering af biomedicinske forsøg med deltagelse af mennesker.
Forud er gået mange overvejelser over, om en sådan lovgivning skulle baseres på kinesiske kulturelle principper, som eksempelvis konfusianismen, eller om det var bedre at lægge sig op ad internationale retningslinier, som mest er udviklet ud fra vestlig etik.
Ifølge Qiu Renzong, som er direktør for the Centre for Applied Ethics ved the Chinese Academy of Social Sciences i Beijing, formår de nye regler at gøre begge dele. Han citerer Konfutze for at have sagt at: ”menneskets natur er altid den samme, deres skikke har gjort dem forskellige”. Men værdier som respekt, ikke-skade og retfærdighed går igen i vestlig og østlig kultur.
Systemet baserer sig på en tre-lags struktur med nationale, regionale og institutionelle etiske komiteer. Det indeholder principper for at indhente informeret samtykke og udarbejde forskningsprotokoller og det præciserer, at individets helbred og samtykke skal prioriteres højere end samfundets interesser.
Nogle forskere har talt for, at Kina stod sig bedre ved at lade den biomedicinske forskning udvikle sig uden begrænsninger, så landet hurtigt kunne indhente de tidligere udviklede landes niveau. Denne holdning betegner Qiu Renzong som både forkert og farlig, fordi den kunne betyde, at kinesisk forskning ville miste sin folkelige støtte såvel i hjemlandet som internationalt. Han fremhæver skandalen om den Nordkoreanske stamcelleforsker, Hwang Woo-suk som et illustrativt eksempel på dette faktum (se tidligere omtale).
Men det at udarbejde etiske retningslinier er én ting, medgiver Qiu, mens det at implementere dem og sørge for, at alle forskere retter sig efter dem, er et helt andet og meget krævende opgave, som nu går i gang.
Se artikel på SciDevNet den 18. maj 2007 |
Senatet vedtager igen støtte til stamcelleforskning – Bush bebuder veto
Den 11. april 2007 vedtog det amerikanske Senat med stor flertal - 63 for og 34 imod – et lovforslag, som vil omstøde præsident Bush’s forbud mod offentlig støtte til forskning i embryonale stamceller. Lovforslaget blev i januar vedtaget i Repræsentanternes Hus med 253 stemmer for og 174 imod. Bush havde dog på forhånd bebudet at ville nedlægge det andet veto i hans tid som præsident, hvis Senatet også vedtog forslaget. Sidste sommer blev et lignende forslag vedtaget såvel i Repræsentanternes Hus som i Senatet, men derefter bremset af Bush’s første præsidentielle veto.
Lovforslaget går ud på at lovliggøre offentlig støtte til forskning i embryonale stamceller, som er taget fra befrugtede æg, der er til overs efter reagensglasbefrugtning. I dag er situationen i USA den, at mens der ikke gælder nogen begrænsninger for privat finansieret forskning i stamceller, må det offentlige kun støtte forskning i nogle bestemte stamcellelinier, som Bush frigav i 2001.
Modstandere af støtte til embryonal stamcelleforskning havde fremsat et alternativt lovforslag, som også blev vedtaget med 70 stemmer for og 28 imod. Det går ud på at pålægge the Secretary of Health and Human Services at udvikle teknikker til at udtage andre typer af stamceller, som ikke kræver destruktion af befrugtede æg. Det kan for eksempel være stamceller fra fostervand, som for nylig har vist lovende muligheder, fra embryoner, der spontant er døde, eller ved udtagning af enkelte stamceller fra et embryon, som siden bruges til befrugtning. Disse metoder blev foreslået af præsident Bush’s bioetiske råd i 2005.
Se forslag S.5: “A bill to amend the Public Health Service Act to provide for human embryonic stem cell research” og S.30: “A bill to intensify research to derive human pluripotent stem cell lines”. Se også omtale fra Associated Press den 30. marts 2007 |
Den britiske regering annoncerer ny lovgivning om embryoforskning
I erkendelse af, at forskningen i menneskelige embryoner udenfor kroppen har udviklet sig så meget i de sidste år, at ”the Human Fertilisation and Embryology Act” fra 1990 på mange punkter er forældet, har den britiske regering bebudet, at den vil fremsætte forslag om revision af loven på en række områder.
I 1990 var der ingen tvivl om, at et embryon var et befrugtet æg skabt ved forening af en ægcelle med en sædcelle. I dag har fremkomsten af såkaldt terapeutisk kloning, hvor en hvilken som helst celle fra kroppen kan omprogrammeres i en tømt ægcelle og blive til et embryon, ført til en situation, hvor et embryon ikke nødvendigvis er blevet til ved befrugtning. I de senere år har britiske forskere søgt tilladelse til at omprogrammere cellekerner fra mennesker i æg fra dyr, fordi det er vanskeligt at skaffe æg fra kvinder til terapeutisk kloning.
Her skaber forskerne altså i realiteten et embryon, som er en hybrid mellem et dyr og et menneske. I andre tilfælde skabes embryoner, som er menneske-dyre kimærer, hvor menneskelige embryonale stamceller indsættes i dyreembryoner for at teste deres evne til at udvikle sig til forskellige celletyper (læs mere om kimæreforskning her). Den britiske regering anerkender, at der er stor folkelig bekymring over denne type forsøg, som den på den anden side mener, indebærer håb om udvikling af nye sygdomsbehandlinger. Den lægger derfor op til, at parlamentet skal tage stilling til, hvorvidt der skal åbnes mulighed for, at sådanne forsøg kan tillades efter konkret bedømmelse af et nyt tilsynsorgan i hvert enkelt tilfælde. Sådanne dyre-menneskehybrider må dog aldrig opsættes i en kvinde (eller et dyr) for at blive til et individ. Embryonet skal destrueres inden 14 dage.
Det er i de senere år også lykkedes at skabe æg- og sædceller af embryonale stamceller. Således frembragte tyske forskere sidste år 7 mus af sædceller, som var dyrket fra embryonale stamceller og altså ikke kom fra en hanmus’ testikler. Musene var godt nok alle deforme, men den britiske regering finder alligevel, at lovgivningen bør forbyde, at mennesker i fremtiden skabes af ”kunstige” kønsceller.
Regeringen foreslår også andre ændringer af loven, blandt andet at kravet om, at alle børn skabt ved kunstig befrugtning har krav på at hav en far, fjernes. Hovedårsagen til dette udspil er, at børn skabt ved konventionel befrugtning eller ved kunstig insemination i privat regi ikke har en sådan ret. Fertilitetsklinikkerne skal dog stadig have pligt til at tage hensyn til trivslen for de kommende børn, som skabes gennem kunstig befrugtning.
Der skal også opstilles eksplicitte kriterier for, hvornår undersøgelse af embryoner skal tillades. Regeringen foreslår at tillade det i to tilfælde: enten for at undersøge embryonet for alvorlige sygdomsanlæg eller handicaps, eller for at tillade udvælgelse af et embryon, som vil være egnet som stamcelledonor (fra navlesnorsblodet) til en syg søskend. I dag er loven ikke eksplicit om, hvorvidt testning af embryoner er tilladt, men i praksis har tilsynsmyndigheden, HFEA, i flere tilfælde givet tilladelse til undersøgelse med de nævnte begrundelser.
Regeringen ønsker også at give sæddonorer og donorbørn visse rettigheder til at få oplysninger om deres henholdsvis biologiske børn og –forældre eller søskende, hvilket de ikke har med de nuværende regler.
Endelig foreslår regeringen, at en ny tilsynsmyndighed, the Regulatory Authority for Tissue and Embryos (RATE), afløser to nuværende organer, nemlig the Human Fertilisation and Embryology Authority og the Human Tissue Authority, for at fremme ensartetheden og overskueligheden i behandlingen på området.
Se regeringens rapport ”Review of the Human Fertilisation and Embryology Act - Proposals for revised legislation” fra december 2006 |
Terapeutisk kloning nu tilladt i Australien
Den 6. december 2006 sanktionerede repræsentanternes hus parlamentets vedtagelse af et lovforslag, som vil tillade frembringelse af embryonale stamceller ved såkaldt terapeutisk kloning (se tidligere omtale). Vedtagelsen skete på trods af, at såvel regeringens leder, John Howard, som oppositionsleder, Kevin Rudd, kraftigt opfordrede til at stemme nej, fordi de mente, lovforslaget relativerer værdien af menneskeligt liv ved at tillade frembringelse af embryoner udelukkende med forskning for øje. Tilhængerne argumenterede derimod med, at de etiske betænkeligheder overskygges af muligheden for at udvikle nye sygdomsbehandlinger. Medlemmerne stemte i henhold til deres samvittighed, og forslaget endte med at blive vedtaget med 82 stemmer mod 62.
Et ændringsforslag om at forbyde brug af æg fra sene, aborterede fostre i forskningen blev ikke vedtaget. En ændring ville nemlig have medført, at Senatet skulle tage stilling til forslaget igen. Da loven den 6. november kun gik igennem Senatet med et snævert flertal (34 mod 32 stemmer), begrundede flere deres afvisning af ændringsforslaget med frygt for, at Senatet kunne forkaste hele loven, hvis de fik den forelagt igen.
Blandt de kristne lande er terapeutisk kloning i dag tilladt i USA - hvis det sker for private midler - samt i Storbritanien, Sverige og Belgien. Desuden foregår human kloningsforskning i Kina, Indien, Israel, Singapore og Sydkorea.
Se The Australian den 7. december 2006: "MPs give all-clear to clone embryos".
|
Australiens parlament tillader terapeutisk kloning
Med et snævert flertal på 34 mod 32 stemmer vedtog det australske parlament den 7. november 2006 at tillade frembringelse af embryonale stamceller ved såkaldt terapeutisk kloning. Det vil sige, at omprogrammere en cellekerne fra et menneske i en ægcelle, som er blevet tømt for sin egen kerne, så man på den måde får embryonale stamceller, som er kloner af den person, der leverede cellekernen. De "klonede" embryoner må dog ikke bruges til befrugtning, men skal destrueres efter 14 dage.
Et ændringsforslag, der forbyder brug af ægceller fra dyr i stedet for fra kvinder blev dog samtidig vedtaget. Lovforslaget lagde ellers op til, at dyreægceller kunne anvendes for at afhjælpe manglen på ægceller fra kvinder, som skal gennemgå en ikke ufarlig hormonbehandling for at kunne donere æg til forskningen. Men embryoner skabt på denne måde ville være såkaldte dyr-menneske hybrider, fordi nogle få procent af arvematerialet ville stamme fra mitochondrierne, som har dyrets genom. Forsøg med denne type celleomprogrammering ventes derimod snart at gå i gang i Storbritanien (se tidligere omtale).
Lovforslaget har været nogen tid undervejs, efter at embryonal stamcelleforskning blev tilladt i Australien i 2002 (se tidligere omtale). I december 2005 kom den såkaldte Lockhart report og den 30. oktober i år kom Senat komiteens flertalsrapport, som begge udtaler, at embryoner skabt ved sammensmeltning af æg- og sædceller har en anden moralsk status end embryoner skabt ved kernetransplantation. At det med andre ord må foretrækkes at forske i kernetransplanterede embryoner fremfor dem, der er skabt ved befrugtning.
Loven skal endelig konfirmeres af the House of Representatives i slutningen af november, men her forventes at være et pænt flertal for lovforslaget.
Se omtale på BioEdge og i news in science. Se også omtale på Senator Bartletts blog
|
Endnu en amerikansk stat støtter stamcelleforskning
Maryland bliver nu den fjerde amerikanske stat som finansierer forskning i embryonale stamceller med statslige midler. I slutningen af marts måned vedtog den demokratisk dominerede kongres et støtteprogram på $15 mio. til forskning i embryonale stamceller fra overskydende embryoner. Tidligere har Californien, New Jersey og Connecticut vedtaget lignende støtteprogrammer, og i disse stater støtter man endda forskning i terapeutisk kloning. I den anden ende af spektret forbyder South Dakota al stamcelleforskning og flere andre stater har forbud mod terapeutisk kloning.
New York Times beskriver i en leder de amerikanske forhold som absurde, fordi regulering af stamcelleforskning i realiteten er blevet et spørgsmål for delstaterne. I dag er situationen i USA den, at der, med undtagelse af de nævnte stater, ikke gælder nogen begrænsninger for privat finansieret forskning i stamceller. Offentlige forskningsmidler må imidlertid kun gå til forskning i nogle bestemte stamcellelinier, som Bush frigav i 2001. Siden har forskere kritiseret beslutningen og hævdet, at størstedelen af disse stamcellelinier ikke er anvendelige.
Se leder i New York Times den 31. marts 2006. Se også Washington Post den 30. marts 2006 |
Sydkoreask politi slår til mod salg af menneskelige æg
Politiet i Sydkorea har foretaget de første arrestationer for overtrædelser af den bioetik-lov, der blev vedtaget i januar i år. Loven kom på plads efter at sydkoreanske forskere som de første havde skabt menneskelige, embryonale stamceller ved hjælp af terapeutisk kloning. Forskerne brugte tømte ægceller til kernetransplantation af kropceller, men der var i forskerkredse en del debat om, hvorvidt de kvinder, der havde doneret ægcellerne, havde været underlagt et vist pres for at gøre det.
Bioetik-loven, som skulle støtte stamcelleforskningen men samtidig højne de bioetiske standarder, tillader terapeutisk kloning med det formål at skabe embryonale stamceller. Samtidig forbyder den reproduktiv kloning, altså det at skabe et menneske, som er en klon af et andet menneske.
Loven forbyder imidlertid også handel med menneskelige æg- og sædceller, og straffen for overtrædelse af forbuddet er op til 3 år og op til 2 år til donoren af kønscellerne.
Nu har politiet anholdt flere mænd for på internettet at tilbyde kvinder at købe deres ubefrugtede æg for mellem 3 og 4 mio. won (ca. 18.000 – 24.000 kr.). Æggene skulle formentlig sælges til infertile par i Sydkorea og Japan til priser, der er 4-5 gange højere. I Japan er der i øjeblikket ingen lov mod salg af ubefrugtede, menneskelig æg, men landets gynækologiske sammenslutning har vedtaget interne regler mod æghandel.
Se Reuters den 7. November 2005 “S.Korea cracks down on human egg brokers” |
Frankrig overvejer at tillade terapeutisk kloning
En gruppe af Frankrigs ledende forskere bakker i et brev til den franske regering op om et forslag fra den tidligere forskningsminister, Roger-Gerard Schwartzenberg, om at ophæve landets forbud mod terapeutisk kloning. Brevet blev afsendt i starten af juli 2005, og kort efter svarede præsidenten for Nationalforsamlingen, Jean-Louis Debres, forskerne, at han havde forståelse for deres synspunkt. Forslaget vil nu blive overvejet af den kommission, der skal komme med forslag til ændringer i den franske bioetiklov, som blev vedtaget i juni 2004.
En af forskerne, Marc Pechanski, udtaler til the Scientist, at loven allerede er forældet. De seneste resultater fra blandt andre koreanske og britiske forskere viser, at terapeutisk kloning har store potentialer til udvikling af nye behandlinger, siger han. Peschanski er overbevist om, at franske politikere vil tillade terapeutisk kloning senest efter næste valg. Der er dog stadig flertal i den franske befolkning imod en legalisering.
Terapeutisk kloning er i Europa nu tilladt i Storbritanien, Sverige og Belgien.
Se the Scientist den 13. juli 2005
|
Australien overvejer at tillade terapeutisk kloning
Siden 2002 har forskning i stamceller fra overskydende embryoner været tilladt i Australien. Nu skal loven snart revideres, og i den forbindelse overvejer den føderale regering at udvide området og tillade fremstilling af embryonale stamceller ved kernetransplantation, hvor en celle fra en person nulstilles i en ægcelle og bliver til et embryon.
Den prominente australske stamcelleforsker, Alan Trounson, er blandt fortalerne for at tillade terapeutisk kloning. Han mener nemlig, der er behov for at kunne bruge de kernetransplanterede stamceller som sygdomsmodeller. Derimod mener han ikke, det er realistisk at forestille sig, at terapeutisk kloning nogensinde vil kunne bruges til at fremstille skræddersyede sygdomsbehandlinger til den, cellen stammede fra. Det vil simpelthen blive alt for kostbare behandlinger, mener han.
Trounson advokerer også for skabelsen af ”blandingsembryoner”, for at imødekomme manglen på menneskelige æg til nulstilling af patientens celle. I stedet bør reprogrammeringen af cellen kunne foretages i en celle fra en kanin, mener Trounson.
Se BioEdge |
Bush truer med veto mod ny stamcellelov
50 republikanske medlemmer af repræsentanternes hus brød med partilinien og stemte den 24. maj for et forslag om at tillade offentlige midler til embryonal stamcelleforskning. Dermed blev forslaget vedtaget med 238 stemmer for og 194 imod. Det fik præsident Bush til at true med at bruge sin vetoret for første gang, hvis forslaget også får flertal i senatet.
Lovforslaget går ud på at lovliggøre offentlig støtte til forskning i embryonale stamceller, som er taget fra befrugtede æg, der er til overs efter reagensglasbefrugtning. I dag er situationen i USA den, at mens der ikke gælder nogen begrænsninger for privat finansieret forskning i stamceller, må det offentlige kun støtte forskning i nogle bestemte stamcellelinier, som Bush frigav i 2001. Siden har forskere kritiseret beslutningen og hævdet, at størstedelen af disse stamcellelinier ikke er anvendelige.
Debatten i repræsentanternes hus varede en hel dag og delte medlemmerne på tværs af de ellers så markante partiskel. Den var meget personlig og fyldt med bibelhenvisninger, fortællinger om tragiske sygdomsforløb i medlemmernes familier samt intens uenighed om, hvornår livet begynder.
Det skønnes, at forslaget også har gode muligheder for at opnå flertal i Senatet, hvor det støttes af flere fremtrædende republikanere. Spørgsmålet om stamcelleforskning i tiloversblevne embryoner splitter det republikanske parti, hvor blandt andet tidligere førstedame, Nancy Reagan er blandt lobbyisterne for at tillade forskningen. Om Bush i givet fald vil gøre alvor af sin trussel om at nedlægge veto mod forslaget, eller om det vil være muligt at nå et kompromis, er endnu uvist.
Se omtale i Washington Post den 25. maj 2005: ”House Defies Bush on Stem Cells”
|
Forslag til amerikanske regler for stamcelleforskning og skabelse af blandingsvæsener
Forskerne er begyndt at udfordre grænserne mellem mennesker og dyr ved at producere såkaldte chimera’er – blandingsvæsener som har gener fra både mennesker og dyr i sig. Forskere i Shanghai fusionerede således i 2003 menneskelige celler med kaninæg og lod dem udvikle sig i flere dage i laboratoriet, før embryonet blev omdannet til stamceller. Forskere i Minnesota skabte i 2004 grise, som har menneskeligt blod i årerne, og ved Stanford Universitet arbejder man på at skabe mus med menneskelige hjerner.
Formålet med at skabe disse blandingsvæsener er at få adgang til forskningsmodeller til for eksempel at teste medicins virkning, eller at studere udviklingen af menneskelige celler.
Men chimeraerne skaber en række etiske problemer, og for at imødekomme disse har det amerikanske National Academy of Science’s medtaget forslag til regler for chimera-forskning i deres netop offentliggjorte bud på regler for forskning i menneskelige, embryonale stamceller. Anbefalingerne, som er frivillige, går blandt andet ud på, at menneskelige, embryonale stamceller ikke må overføres til ikke-menneskelige befrugtede æg. Og at embryonale stamceller fra dyr ikke må placeres i menneskelige befrugte æg.
Selvom NAS’s udgangspunkt er, at det er etisk acceptabelt at forske i embryonale stamceller, erkender man, at reglerne for stamcelleforskning i USA i dag er meget mangelfulde – i hvert fald hvad angår den privat finansierede forskning. Det er skadeligt for forskningen, hvis offentligheden mister tiltroen til forskerne, så derfor anbefaler gruppen, at de foreslåede regler skal gælde for al forskning, hvad enten den er offentligt eller privat finansieret. De skal også gælde alle embryonale stamceller, hvad enten de er til overs fra reagensglasbefrugtning eller skabt direkte med forskning for øje.
NAS forslag omfatter en række regler for rekruttering af donorer af embryoner, til samtykkeprocedurer, opbevaring af personhenførbare oplysninger med videre. For at sikre overholdelsen af disse retningslinier, anbefaler man nedsættelse af en række tilsynskomiteer på såvel de enkelte forskningsinstitutioner som på nationalt plan.
Se rapporten fra National Academy of Sciences. Se også omtale på Wired News og foromtale på National Geographics News
|
Massachusetts' lovgivere tillader stamcelleforskning trods veto fra guvernør
Massachusetts har, som den tredje amerikanske delstat, lovliggjort forskning i embryonale stamceller. Det blev i slutningen af maj vedtaget af den demokratisk dominerende lovgivende forsamling med så stort flertal , at det overtrumfede et veto fra den republikanske guvernør, Mitt Romney.
Forslaget tillader også frembringelse af stamceller ved terapeutisk kloning, på trods af, at Romney havde fremsat et ændringsforslag om at forbyde det. Han fik heller ikke gennemført et andet ændringsforslag, som gik ud på at skærpe formuleringen om, at embryoner ikke må fremstilles ved befrugtning udelukkende med det formål at bruge dem til forskning. Endelig forkastede lovgiverne også hans forslag om at begrænse betalingen til de kvinder, der donerer æg til forskningen. Derimod forbyder loven reproduktiv kloning, men dette er allerede forbudt af den føderale lovgivning.
Der er derimod ikke nogen føderal lov, som forbyder embryonal stamcelleforskning, bare den sker for private midler. Derfor har 2 andre stater, der ligesom Massachusetts har store forskermiljøer for stamcelleforskning, allerede gennemført lignende lovgivning. Det drejer sig om Californien og New Jersey, og i Californiens tilfælde har man ved folkeafstemning afsat $3 mia til støtte af stamcelleforskningen.
Se omtale i The Boston Globe den 20. maj 2005 |
Splittede republikanere genfremsætter forslag om kloningsforbud
Den amerikanske senator, Sam Brownback, genfremsatte den 17. marts 2005 for tredje gang et forslag for senatet om at forbyde såvel reproduktiv som terapeutisk kloning. Forslaget blev første gang fremsat i 2001, men spås heller ikke denne gang store chancer for at blive vedtaget. Det har fået dele af det republikanske bagland til at foreslå en anden strategi for at ”beskytte den menneskelige formerings værdighed” og ”forhindre, at ufødt liv anvendes som en blot og bar ressource for forskningen.”
Det er lederen af præsident Bush’s Bioetiske Råd, Leon Kass, som har udarbejdet en plan: "Bioethics for the Second Term: Legislative Recommendations," som han har omdelt i kongressen.
I papiret hedder det, at en af hovedårsagerne til, at det ikke er lykkedes at få vedtaget kloningsforbuddet, er at det er for smalt fokuseret. Det er det, fordi det kun vil forbyde kloning og ikke andre bekymrende teknikker til at fremstille børn, såsom overførsel af menneskelige embryoner til dyr, produktion af hybride menneske-dyre embryoner eller fremstilling af børn med æg eller sæd taget fra fostre eller embryoner. Og ved kun at ville forbyde fremstillingen af embryoner ved kernetransplantation forholder lovforslaget sig ikke til det i det hele taget forkastelige ved at fremstille embryoner (også ved almindelig reagensglasbefrugtning) udelukkende til forskningsformål, hedder det i Kass’ papir.
Han foreslår derfor, at republikanernes svar på den manglende mulighed for at få vedtaget lovforslaget om et totalt kloningsforbud ved at højne ambitionerne og fremsætte forslag, som skal adressere ovenstående bredere mål. ”Det ville være tragisk, hvis vi forbigik denne enestående mulighed for at vedtage forbud mod nogle af de mest ekstreme bioteknologiske fremgangsmåder”, fastslår han.
Se omtale på WiredNews “Divide Undercuts Clone-Ban Effort” og på Bioethics.net “The Kass Agenda: "Bioethics for the Second Term"”
|
Splittet FN vedtager deklaration mod kloning
Med 84 stemmer for, 34 imod og 37 som undlod at stemme, vedtog FN den 8. marts 2005 en deklaration mod kloning. I den opfordres til at lovgive mod alle former for kloning, som strider mod menneskelig værdighed og beskyttelsen af menneskeligt liv.
Vedtagelsen er udkommet af flere års forgæves forsøg på at få vedtaget en international bindende traktat mod kloning af mennesker. I november 2004 måtte FN’s generalforsamling opgive at nå til enighed. Anstødsstenen var spørgsmålet om, hvorvidt forbuddet kun skulle dække reproduktiv kloning, som alle lande er imod, eller om det også skulle omfatte terapeutisk kloning. Det sidste forslag har USA under George Bush lobbyet målrettet for at få vedtaget, mens en række lande støttede et forslag fra Belgien om kun at forbyde reproduktiv kloning.
For at undgå en splittelse på spørgsmålet valgte generalforsamlingen at undlade at stemme om det, og i stedet lade en komité udarbejde et forslag til en deklaration, som i modsætning til en traktat ikke vil binde medlemslandene juridisk.
Det er komitéens forslag, som nu er blevet vedtaget, men altså kun med godt halvdelen af de afgivne stemmer. Det, som falder i øjnene ved stemmefordelingen er, at stort set alle de lande, der har teknologisk mulighed for at udføre terapeutisk kloning, har stemt imod deklarationen. Således stemte næsten alle europæiske lande (og alle de nordiske lande) imod, og det samme gjorde lande som Japan, Kina, Korea, Indien, Canada og New Zealand. USA stemte for forslaget, selvom terapeutisk kloning er tilladt i USA, hvis det sker for private midler.
Nogle lande erklærede, at de stemte imod, fordi de anså en ikke-bindende deklaration vedtaget med så lille tilslutning, for at være et alt for svagt signal. Andre lande beklagede, at FN ikke havde fremsat et forslag til traktat med reproduktiv kloning, som efter al sandsynlighed ville have kunnet vedtages i enighed. Nu er der fortsat ikke en sådan verdensomspændende traktat mod reproduktiv kloning.
Danmark stemte også imod deklarationen. Fuldmægtig i Videnskabsministeriet, Johannes Lundin Brockdorf, siger til Berlingske Tidende, at: ”Den danske holdning er, at vi gerne vil holde døren åben for terapeutisk kloning, der måske viser sig at åbne vide perspektiver for kampen mod alvorlige sygdomme.”
Se pressemeddelelse fra FN. Se også Berlingske Tidende den 10. marts 2004: ”Mudret forbud mod kloning” af Pauli Andersen
|
Forslag om tilladelse af stamcelleforskning i den amerikanske kongres
Mens præsident Bush arbejder på at begrænse forskning i embryonale stamceller, har en række medlemmer af den amerikanske kongres i februar fremsat et lovforslag som vil lovliggøre denne forskning – også for offentlige midler.
I dag er der ingen føderal lovgivning, der forbyder forskning i embryonale stamceller i USA. Derimod er det forbudt at anvende offentlige forskningsmidler på denne forskning, som altså kan foretages frit og uden kontrol i den private sektor. Ligeledes har en række stater indført deres egne forskningsprogrammer, som støtter stamcelleforskningen. Senest Californien og New Jersey, men også staterne Wisconsin, Connecticut og New York er i gang med at oprette støtteprogrammer for forskning i embryonale stamceller.
Det fremsatte lovforslag sigter altså mod at gøre det muligt at opnå offentlig støtte til forskning i embryonale stamcellelinier, men indeholder også en række tiltag til kontrol af forskningen. Forslagsstillerne bebuder at ville fremsætte en tillægslov, som vil muliggøre støtte til forskning, der involverer terapeutisk kloning. Samtidig har senatorerne Brownback og Landrieu siden 2002 forsøgt at få et lovforslag igennem det amerikanske senat, som vil forbyde forsøg med terapeutisk kloning af mennesker i hele USA.
Præsident Bush arbejder i FN for, at få vedtaget en verdensomspændende deklaration mod såvel reproduktiv som terapeutisk kloning.
Omtalt i Reuters den 16. februar 2005
|
Sverige tillader terapeutisk kloning
Den 2. februar 2004 vedtog Sverige at tillade såkaldt terapeutisk kloning – det vil sige at bruge kloningsteknikken kernetransplantation til at frembringe befrugtede æg, hvorfra man kan hente embryonale stamceller til forskning eller sygdomsbehandling (se en beskrivelse af teknikken).
Forskningen skal have til formål at fremstille nyt væv, som kan bruges i behandling af i dag uhelbredelige sygdomme, hvor noget af kroppens væv nedbrydes. Det kan dreje sig om for eksempel diabetes, hjerte- karsygdomme eller Parkinsons sygdom, og især på det sidste område er forskningen langt fremme i Sverige.
I Europa har det hidtil kun været i Storbritanien, der har tilladt terapeutisk kloning. Flere og flere europæiske lande – senest Spanien, Schweiz og Frankrig - har dog i de sidste år tilladt forskning i embryonale stamceller fra befrugtede æg, der er blevet til overs fra reagensglasbefrugtning.
Den svenske lov forbyder dog at bruge kloningsteknikkerne til at frembringe et barn – såkaldt reproduktiv kloning.
Den svenske beslutning kommer efter, at FN i november 2004 måtte opgive at få vedtaget et verdensomspændende forbud mod alle former for kloning, altså både reproduktiv og terapeutisk kloning.
Se meddelelse om vedtagelsen: ”Klartecken för stamcellsforskning (SoU7)” |
FN opgiver bindende forbud mod kloning
Efter flere års fastlåste uenigheder måtte FN den 19. november opgive at få vedtaget et verdensomspændende forbud mod kloning af mennesker. I flere år har to blokke stået overfor hinanden og umuliggjort vedtagelsen af et forbud; én blok som støtter et forslag fra Belgien om kun at forbyde kloning for at skabe identiske individer, og et forslag fra Costa Rica, som derudover også vil forbyde kloning med henblik at skabe embryonale stamceller – såkaldt terapeutisk kloning. Det sidste forslag har USA under George Bush lobbyet målrettet for at få vedtaget, men fredag blev det altså klart, at ingen af forslagene ville kunne opnå tilstrækkelig støtte. Desuden ville det antagelig skade FN at gennemtrumfe en traktat, som deler medlemslandene i et så vitalt spørgsmål.
I stedet for at stemme om de to forslag, vedtog FN derfor et forslag fra Italien om at starte arbejdet på en deklaration, som i modsætning til en traktat ikke vil binde medlemslandene juridisk. Deklarationen vil opfordre medlemslandene til at indføre national lovgivning, som forbyder skabelsen af menneskeligt liv ved kloning, og desuden sikre respekten for menneskeligt liv og værdighed ved brug af især teknikker til genetisk manipulation af mennesker. Denne deklaration skal diskuteres i en arbejdsgruppe, som mødes i midten af februar 2005.
Se pressemeddelelse fra FN’s Legal Committée, BBC News den 19. november 04: ” UN deadlock defeats cloning ban”og Berlingske Tidende den 20. november 04: ”FN opgiver traktat mod kloning”
|
Californien trodser Bush og støtter stamcelleforskning
Borgerne i den amerikanske delstat Californien vedtog ved en folkeafstemning den 2. november 2004 at støtte forskning i embryonale stamceller med $3 mia. over de næste 10 år. Dermed trodser den republikansk ledede stat præsident Bush, som har indført restriktioner for brug af føderale forskningsmidler, så de kun kan anvendes til forskning i bestemte, allerede eksisterende embryonale stamcellelinier. Helst ville Bush helt forbyde forskning i embryonale stamceller, og han støtter et forslag i det amerikanske senat om forbud mod såkaldt terapeutisk kloning, som dog har været strandet i flere år, fordi det ikke kan samle flertal. Desuden var Bush drivende kraft bag FN's vedtagelse af en deklaration mod kloning i marts 2005.
Den Californiske forskningsfond udelukker ikke støtte til terapeutisk kloning, men åbner bredt for støtte til embryonal stamcelleforskning, som foregår i Californien. Det har fået andre delstater til at frygte, at stamcelleindustrien, der anses for meget lovende, vil flytte til Californien. Flere af dem har derfor planer om at indføre lignende forskningsprogrammer på delstatsniveau. Således annoncerede guvernør Jim Doyle fra delstaten Wisconsin den 17. november 2004, at man planlagde at investere $750 mio i en forskningsfond til embryonal stamcelleforskning.
Se omtale på MSNBC den 3. november
|
Frankrig, Spanien og Schweiz tillader forskning i embryonale stamceller
Endnu tre europæiske lande, Frankrig, Spanien og Schweiz, åbner nu for forskning i embryonale stamceller.
I Frankrig sker det som følge af, at parlamentet i August vedtog en Bioetik-lov, der blandt andet vil tillade forskning i embryoner, som er blevet til overs fra fertilitetsbehandling, hvis formålet er at udvikle behandlinger mod alvorlig sygdom. Fremstilling af embryoner til forskningsformål er derimod ikke tilladt.
Da loven formentlig først træder i kraft i løbet af foråret, har sundhedsminister Philippe Douste-Blazy den 5. oktober 04 givet tilladelse til, at menneskelige embryonale stamceller kan importeres. Dermed får forskerne for føste gang mulighed for at forske i celler taget fra embryoner indtil de er 6-8 dage gamle.
I Spanien vedtog den højreorienterede pro-kirkelige regering sidste år, at forskning på embryonale stamceller fra mennesker skulle tillades under visse betingelser. Imidlertid fik regeringen aldrig loven sat i kraft.
Nu har den socialistiske regering, som tiltrådte i marts, imidlertid autoriseret loven, efter dog at have fjernet nogle af de betingelser, den tidligere regering havde indsat. Forskningen må fortsat kun ske på embryoner, som er til overs efter fertilitetsbehandling, men loftet over, hvor mange æg, der må befrugtes ved hver behandling, er blevet lempet i den nuværende regerings version.
Loven er det seneste i en række udspil fra den nye regering, som har skabt vrede i den katolske kirke. Selvom 90% af spanierne er katolikker, er de generelt mere liberale, end Vatikanet. Således har regeringen også annonceret, at den ønsker at ændre ved de strikte abortregler.
I Schweiz stemte 66,4% af vælgerne den 28. november 2004 at tillade forskning i embryonale stamceller fra befrugtede æg, der er til overs efter fertilitetsbehandling. Embryonerne må ikke være ældre end 7 dage, og de må altså ikke være fremstillet til forskningsformål, hverken ved hjælp af såkaldt terapeutisk kloning (kernetransplantation) eller ved at forene æg- og sædceller i en petriskål.
Schweiz’ parlament vedtog faktisk loven i 2003, men en alliance af religiøse grupper og modstandere af genteknologi har modarbejdet gennemførelsen. Det førte til den folkeafstemning, som altså søndag endte med et stor folkelig opbakning til de nye regler.
Se The Scientist den 11. oktober 04: “France green lights stem cells”, Reuters AlertNet den 29. oktober 04: “Catholic Spain authorises stem cell research” og Zürcher Zeitung: “Voters say yes to stem-cell research”
|
FN udskyder igen afstemning om internationalt kloningsforbud
På FNs Generalforsamlings møde den 21. og 22. oktober 2004 var der lagt op til afstemning om et globalt forbud mod kloning af mennesker, som organisationen i over 2 år har arbejdet på at få vedtaget. Bestræbelserne er dog strandet på, at verdens lande ikke kan blive enige om, hvorvidt forbuddet kun skal gælde reproduktiv kloning, eller om det også skal omfatte såkaldt terapeutisk kloning. Denne uenighed består fortsat og var årsag til, at Generalforsamlingens møde den 22. oktober igen sluttede uden konklusion.
Der var fremsat 2 forslag; et fra Belgien, som går ud på at forbyde reproduktiv kloning, hvor formålet er at frembringe et klonet menneske – det støttes af ca. 20 af FN’s 191 medlemslande, herunder Storbritanien, Sverige, Brasilien, Kina og Japan. Heroverfor står et forslag fra Costa Rica om at forbyde alle former for human kloning, herunder at frembringe embryonale stamceller ved kernetransplantation til brug for forskning og sygdomsbehandling – den såkaldte terapeutiske kloning. Det forslag støttes varmt af præsident Bush og ca. 60 andre medlemslande, blandt andre Italien, Spainen, Philippinerne, Portugal og Norge.
Forskellige religiøse grupper er aktive i lobbyarbejdet forud for afstemningen, ligesom medicinske selskaber og patientforeninger er det. De muslimske lande er dog delt i spørgsmålet, og især de arabiske landes holdning er svære at forudse.
Også i den amerikanske valgkamp er spørgsmålet om embryonal stamcelleforskning blevet et vigtigt tema. En undersøgelse fra Virginia Commonwealth University fra september 2004 viser således, at hovedparten af amerikanerne, nemlig 53%, går ind for embryonal stamcelleforskning, men samtidig siger 56% nej til at fremskaffe embryonerne ved hjælp af terapeutisk kloning.
I november sidste år måtte FN-landene opgive at nå til enighed om et kloningsforbud. Ifølge The Scientist er den sandsynlige udgang på den manglende afstemning den 22. oktober 04 om de 2 forslag, at medlemslandene vil fortsætte debatten i de kommende måneder og måske stemme inden midten af november. Selv hvis Komiteen beslutter at sætte forslagene til afstemning, vil alle medlemsstater skulle beslutte, om de vil ratificere aftalen. Storbritanien har for eksempel allerede erklæret, at de ikke vil tiltræde en konvention, der forbyder terapeutisk kloning, som på visse betingelser er tilladt hos dem.
Se omtale i The Scientist, referat/webtransmission af debatten på FN’s hjemmeside og pressemeddelelsen: “Ethical issues stressed as Legal Committee continues debate on two draft texts on Human Cloning”.
Se omtale af amerikanernes holdning til stamcelleforskning på Kaisernetwork.
|
Briter tillader kloning af menneskeceller
Den 11. august 2004 gav det britiske Human Fertilisation and Embryology Authority (HFEA) for første gang et forskerhold tilladelse til at fremstille embryonale stamceller ved hjælpe af ”Dolly-teknikken”, hvor en celle fra kroppen gøres til et embryon ved såkaldt terapeutisk kloning.
Siden 2001 har terapeutisk kloning til forskningsformål været tilladt i Storbritanien, men kun hvis de konkrete projekter godkendes af HFEA. Det er nu sket for første gang, idet et forskerhold fra Newcastle Centre for Life har fået tilladelse til at bruge kernetransplantation til at skabe embryonale stamceller fra hudceller, som kvinder i gynekologisk behandling har doneret til formålet. Kvinderne har givet informeret samtykke til, at deres celler kan klones og bruges til embryonal stamcelleforskning.
Tilladelsen har skabt debat i flere europæiske lande, for eksempel har formanden for Tysklands Etiske Råd, Spiros Simitis, udtalt, at Bundestagen nu må tage sit forbud mod terapeutisk kloning op til fornyet overvejelse. Rådet har dog ikke selv taget stilling til terapeutisk kloning, men bebuder en rapport i september 2004.
Se pressemeddelelse fra HFEA og fra The Scientist og pressemeddelelse fra Nationaler Ethikrat |
(november 2003)
FN udskyder globalt kloningsforbud
Den 6. november 2003 måtte FNs juridiske udvalg opgive at få vedtaget et forbud mod kloning, og vedtog i stedet at udskyde beslutningen i 2 år, som foreslået af 57 islamiske lande.
Årsagen til sammenbruddet var uenigheder mellem en gruppe lande, anført af USA og Costa Rica, som ønskede et forbud mod alle former for kloning - altså også den terapeutiske - og en anden gruppe, anført af Tyskland og Frankrig, som kun ønskede forbud mod reproduktiv kloning. Blandt de europæiske lande, der ønsker begrænset kloningsforbud desuden Belgien, Storbritannien, Danmark, Sverige og Finland, mens eksempelvis Italien, Spanien og Norge støtter et totalforbud.
Afstemningen afspejler den dybe uenighed i især den vestlige verden om hold-ningen til terapeutisk kloning og i sidste ende til, hvilken status det befrugtede æg skal gives. Problemet med beslutningen er imidlertid, at heller ikke et globalt forbud mod reproduktiv kloning, som alle kan blive enige om, nu er på plads.
Se BBC's omtale. Om embryonet status og terapeutisk kloning se: Menneskeligt livs begyndelse og fosteranlægs etiske status - Debatoplæg fra Det Etiske Råd og Kloning - Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd |
(oktober 2003)
Tyskland overvejer at slække forbud mod embryo-forskning
Den socialdemokratiske, tyske justitsminister, Brigitte Zypries, har startet en livlig debat om det tyske forbud mod forskning i embryonale stamceller. Det skete da hun den 29. oktober 2003 holdt en tale på Berlins Humboldt Universitet, hvori hun signalerede, at regeringen er parat til at slække på landets forbud mod forskning i embryonale stamceller (bortset fra importerede stamcellelinier fra før januar 2002). Zypries gav udtryk for den holdning, at der er en etisk forpligtelse til at forske i embryonale stamcellers potentiale til at behandle alvorlige sygdomme som for eksempel Parkinsons sygdom.
Tysklands regering støtter heller ikke bestræbelser i FN for et verdens-omspændende forbud mod alle former for kloning, herunder også terapeutisk kloning (se nedenfor).
Se omtale i BMJ. |
(oktober 2003)
Rapport om europæiske landes regler for stamcelleforskning
EU's forskingsdirektorat har udsendt en opdateret udgave af deres rapport om gældende lovgivning i EU's medlemslande i relation til forskning i embryonale stamceller. Af den fremgår det, at 7 lande for øjeblikket tillader forskning i embryonale stamceller fra embryoner, som er til overs fra fertilitetsbehandling. Foruden Danmark er det: Belgien, Finland, Grækenland, Holland, Storbritanien (som også tillader fremstilling af embryoner til forskningsformål) og Sverige.
5 lande har forbud mod at fremstille embryonale stamceller fra tiloversblevne embryoner, nemlig Frankrig, Irland, Spanien, Østrig og Tyskland (som dog tillader import af eksisterende embryonale stamcellelinier på visse betingelser).
Italien, Luxembourg og Portugal har ingen specifikke regler for forskning i embryoner og embryonale stamceller. I alle landene, undtagen Italien og Storbritanien, er det dog forbudt at fremstille embryoner kun med det formål, at udskille embryonale stamceller til forskning fra dem.
Andet bind af rapporten gengiver spørgeskemaer fra nye ansøgerlande, lande med tilknytning til EU's 6 forskningsrammeprogram og tredje lande, som giver status for deres nationale lovgivninger på området.
Rapporterne kan bestilles hos: Dr. Line Matthiessen-Guyader, Directorate E "Biotechnology, Agriculture and Food", e-mail: line-gertrud.matthiessen-guyader@cec.eu.int
|
(juni 2003)
Reglerne for stamcelleforskning vedtaget
Den 27. maj 2003 vedtog Folketinget den ændring af lov om kunstig befrugtning, som vil tillade en vis forskning i embryonale stamceller i Danmark. Hermed blev § 25, som angiver hvornår man må foretage forsøg på befrugtede menneskelige æg, forlænget med et punkt 3), så den nu lyder:
§ 25. Biomedicinske forsøg på befrugtede menneskelige æg samt på kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning, må kun foretages i følgende tilfælde:
1) Hvis de har til formål at forbedre in vitrobefrugtning eller lignende teknikker med henblik på at fremkalde en graviditet.
2) Hvis de har til formål at forbedre teknikker til genetisk undersøgelse af et befrugtet æg med henblik på at fastslå, om der foreligger en alvorlig arvelig sygdom eller en væsentlig kromosomabnormitet (præimplantations-diagnostik).
3) Hvis forsøgene ved anvendelse af befrugtede æg og stamceller herfra har til formål at opnå ny viden, som vil kunne forbedre mulighederne for behandling af sygdomme hos mennesker.”
Stk. 2. Udtagning og befrugtning af æg med henblik på at gennemføre andre forsøg end de i stk. 1 nævnte er ikke tilladt.
Af de tilstedeværende 112 medlemmer stemte 94 for forslaget og 8 imod, mens 10 undlod at stemme. Det var Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti som stemte imod, mens SF var splittet og de øvrige partier stemte for.
Se lovteksten og afstemningsresultatet her
|
(juni 2003)
Europaparlamentet stemmer for restriktioner for stamcelleforskning
Den 10. april 2003 førstebehandlede Europaparlamentet et direktivforslag fra Kommissionen om behandling af menneskeligt væv og celler. Forslaget blev vedtaget men med knapt 80 tilføjelser, som blandt andet vil betyde stramninger i reglerne for brug af embryonale stamceller.
Parlamentsmedlemmerne afstod fra direkte at forbyde brug af embryonale stamceller, men stemte for indførelse af strenge restriktioner for brugen. Således lægger de op til at forbyde fremstilling af embryonale stamceller kun til forskningsformål, ligesom klonede embryonale celler fra mennesker og dyr ikke må benyttes i forbindelse med vævstransplantation. Reproduktiv kloning skal helt forbydes.
Vedtagelsen blev fra især britisk side mødt med stor irritation, og Labours miljø-talsmand i Parlamentet, David Bowe, erklærede at ville arbejde hårdt for at forhindre, at disse tilføjelser bliver gennemført. "Det er forkert af det religiøse højre at ville påføre os alle sammen deres egne moralske synspunkter", udtalte han.
For at Parlamentets tilføjelser skal blive til lov kræver det dog, at et flertal i Kommissionen tilslutter sig dem. Kommissionen fremsatte den 28. maj 2003 et ændret direktivforslag, som kun indarbejder knapt halvdelen - dvs. 35 - af parlamentets ændringsforslag helt eller delvist. Dette forslag blev den 30. maj sendt til rådet og parlamentet til 2. behandling, og den 2. juni nåede europarådet til politisk enighed om forslaget.
Se Parlamentets beslutning og Kommissionens ændrede forslag. Se omtale i The Scientist samt omtale på BBC. |
(marts 2003)
67% af amerikanerne er for terapeutisk kloning
Samtidig med genfremsættelsen af lovforslaget viser en meningsmåling, at 67% af amerikanerne går ind for, at terapeutisk kloning stadig skal være tilladt. 55% er imod tilladelse til reproduktiv kloning. Undersøgelsen er dog bestilt af the Council for the Advancement of Medical Research, hvis medlemmer er forskningscentre ved universiteterne, videnskabelige organisationer og patientforeninger.
Se The United Press International den 19. marts 2003: Most Americans favor therapeutic cloning by Steve Mitchell. |
(februar 2003)
Nyt forslag om forbud af kloning i USA
Senatorerne Brownback og Landrieu fremsatte i det amerikanske senat i 2002 et lovforslag, som ville forbyde enhver form for kloning, også den terapeutiske. Forslaget var blevet vedtaget i repræsentanternes hus i juli samme år (se tidligere omtale april 02 og august 02 og januar 03), men er aldrig kommet gennem Senatet. Debatten har været "heavily lobbied" fra forskere og medicinalindstri, som har kørt offentlige kampagner mod forslaget.
Nu forsøger den amerikanske regering imidlertid igen at få et forslag igennem Senatet, som er identisk med det tidligere på nær én sætning. Heri stod, at også import af ethvert produkt fra klonede embryoner skulle være forbudt. Men da bestemmelsen ville betyde, at en amerikaner, som havde modtaget behandling med klonede embryoner i udlandet, ville overtræde loven ved genindrejse i USA, er den altså fjernet fra det nye forslag.
Senator Weldon, som har fremsat forslaget for den nye, republikansk dominerede 108. kongres, har udtalt, at han håber på en hurtig vedtagelse af forslaget. Selvom præsidenten varmt støtter forslaget er det imidlertid usandsynligt, at behandlingen vil gå hurtigt. Ligesom i sidste omgang må man forudse, at en række konkurrerende forslag, som kun vil forbyde reproduktiv kloning, vil blive fremsat, og at debatten vil blive længerevarende.
Se Wired News den 11. januar og 12. februar 2003. |
(februar 2003)
Lovgivningsarbejdet om dyrekloning i gang
Dyrekloning er igen kommet i vælten på det sidste. Det skyldes især arbejdet med at lovgive om spørgs-målet i Danmark, men også at resultaterne med kloning af dyr siger noget om perspektiverne for mennesker i forhold til vinterens mange ubekræftede rygter om fødsler af klonede menneskebørn.
Folketinget besluttede som bekendt i 1997, at det i Danmark er tilladt at klone dyr og forske i processen, men det er ikke tilladt at lade klonerne blive født. Det er især den beslutning, som politikerne skal tage stilling til i en ny lov om dyrekloning.
I Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling er et udvalg gået i gang med at forberede et lovgivningsinitiativ om dyrekloning. Det er meningen, at der skal fremsættes et lovforslag i næste folketingssamling. Ole Hartling er som bekendt valgt som repræsentant for Det Etiske Råd i udvalget
Når arbejdet med dyrekloning er interessant også for det "menneskeetiske råd", skyldes det dels, at erfaringerne med dyrekloning er væsentlige i forhold til eventuelle fødsler af klonede menneskebørn. Dels kan genetisk modificerede, klonede dyr komme til at få betydning i produktionen af human medicin. |
(februar 2003)
Hvad er der galt med de klonede kalve?
På Biosams koordineringsmøde tirsdag den 18. februar 2003 fortalte Torben Greve fra KVL om resultaterne med obduktion af de 3 klonede kalve, som under stor mediebevågenhed blev forløst ved kejsersnit i slutningen af november 2002. Det var fire uger før, de var færdigudviklede, og de døde af sig selv kort tid efter.
Torben Greve fortalte, at kalvene var blevet til ved kernetransplantation af en kropscelle (Dolly-metoden); i alt var 18 kernetransplanterede kalve-embryoner blevet sat op, 4 køer var blevet drægtige, men én havde aborteret efter 180 dage. Hvor mange mislykkede forsøg på kernetransplantation, der skulle til for at skabe de 18, vides ikke. Men generelt er succesraten for kloning af dyr ved kernetrans-plantation meget lille. For får er den helt nede på 0,2%-2%, mens den for geder er højst, nemlig på 2,6 - 5,7%.
Hvorvidt de 3 øvrige kalve, som blev taget ved kejsersnit efter 250 dage, ville have været levedygtige, vides ikke med bestemthed. Men prognoserne er ikke gode. Erfaringer fra kloning af får, kvæg, geder, mus, svin, kaniner og katte viser, at metoden er forbundet med en markant reduceret evne til embryonaludvikling og forøget abortfrekvens. De dyr, som når frem til fødslen, er ofte dødfødte - 30%-50% dør tidligt. Desuden er de alt for store og har forskellige alvorlige patologiske forandringer, øget modtagelighed for infektioner og i det hele taget nedsat levedygtighed.
Torben Greve forklarer, at "de pågældende kalve havde en betydelig overvægt, men dertil såkaldte disproportionale organer, dvs. at hjertet var forstørret ud over det normale hos én kalv, hos en anden var der en større brissel og i endelig lidt for lange rørknogler. Alle disse fund er imidlertid ikke forskellige fra, hvad man normalt kan finde, men deres optræden påfaldende hyppig. I fosterhinderne var der forstørrede såkaldte placentomer også kaldet børknuder. Der er omkring 80-100 placentomer i en drægtig livmoder og de udgør de områder, hvor moderen og fosteret er forbundet."
Årsagerne til, at kloning ved kernetransplantation har så dårlige resultater, ken-der man ikke endnu, men forskerne arbejder med forskellige hypoteser. En hoved-årsag ser ud til at være den reprogrammering af kropscellen, som sker i den tømte ægcelle. Her omdannes kropscellen til et nyt embryon, og det går ofte galt ét eller andet sted. Dermed forløber den gen-ekspression, som er nødvendig for embryonets udvikling, ikke normalt. Processen kan gå galt både i donorcellen, i ægcellens cytoplast, under dyrkningen udenfor kroppen eller alle stederne på én gang. Forskning i disse processer er vigtig både for grundforskning og udviklingsbiologi, men også i forhold til brugen af klonede dyr til for eksempel xenotransplantation og medicinfremstilling. Det er også vigtigt at have en offentligt finansieret og upartisk forskning på dette vitale felt.
Et helt andet, interessant aspekt ved undersøgelsen af de klonede kalvene var, at de tydeligvis ikke var helt ens på trods af, at de var genetisk identiske. Det skyldes, at det ikke er generne alene, som bestemmer alting i en organisme. Generne virker sammen med det omgivende miljø, for fosteret for eksempel næringstilførslen og temperaturen i livmoderen. Netop afhængigheden af omgivelserne er årsagen til, at de klonede kalve ikke er ens, og det bør ifølge molekylærbiolog, Mia Krause, én gang for alle lære os, at vi ikke kan reduceres til vores gener.
Kilde: Overheads fra og korrespondance med Torben Greve + statusartikel af Poul Maddox-Hyttel i Ugeskrift for læger den 24. februar 2003: Terapeutisk kloning - biologi, perspektiver og alternativer + Jyllands-Posten 22 december 2002: Kloning - den lille forskel af Stine Daugaard + Information 14. januar 2003 "Nej, selvfølgelig er de ikke ens…" af Mia Krause. |
(januar 2003)
Kloningsrygter kan gavne amerikansk forslag om forbud mod al kloning
Påstandene om frembringelsen af klonede børn kan vise sig at give vind i sejlene for det lovforslag, som senatorerne Brownback og Landrieu har fremsat i det amerikanske senat i 2002. Forslaget vil forbyde alle former for kloning - altså også den terapeutiske. Det er allerede vedtaget i Repræsentanternes hus, og det støttes desuden af præsident Bush.
Imidlertid har forslaget været strandet i det amerikanske senat, hvor senator Brownback ikke har været i stand til at samle de 60 stemmer, en vedtagelse kræver. Medicinalindustri og forskere har lobby'et kraftigt mod forslaget, men er nu bekymrede for, at kloningsrygterne vil skade deres sag.
Indtil et sådant forbud eventuelt træder i kraft, fortsætter situationen med at være den, at privat finansieret forskning i USA stort set har frie hænder til at forske i embryonale stamceller. Det fik i 2002 3 amerikanske universiteter (University of California, Johns Hopkins og Stanford) til at åbne private firmaer, som skal forske i embryonale stamceller. Da Stanford åbnede sin private afdeling i december 2002 udtalte rektor for universitetets Medical School, at man sandsynligvis også ville anvende kernetransplantation (såkaldt terapeutisk kloning) til at udvikle nye stamcellelinier.
Se omtale i Nature, 2. januar 2003 side 3 og Nature, 19/26 december 2002 side 721. |
(oktober 2002)
Californien tillader forskning i embryonale stamceller
Mens det føderale senats behandling af lovforslaget om forbud mod alle former for kloning altså allerede er flere måneder forsinket, har regeringen i den mest folkerige af staterne, Californien, den 23. september vedtaget en lov, som vil tillade forskning i embryonale stamceller. Loven træder i kraft den 1. januar 2003 og vil også gøre det lovligt at donation og destruktion af befrugtede æg.
Loven pålægger fertilitetsklinikker at informere de kvinder, som er i behandling, om, at de kan donere deres overskydende embryoner til forskning. Salg af befrugtede æg vil derimod være forbudt ifølge loven.
Se omtale på BBC og Reuters 23. september 2002: California backs embryonic stem cell research. |
(september 2002)
Australien siger nej til kloning men overvejer brug af overskydende embryoner
I september 2001 vedtog det australske House of Representatives en lov, som forbyder kloning af mennesker - såvel reproduktiv som terapeutisk kloning.
Samtidig er det sandsynligt, at en lov som vil tillade en vis forskning i overskydende IVF-embryoner vil blive vedtaget. The Research Involving Embryos and Prohibition of Human Cloning Bill 2002 blev vedtaget i det føderale parlament den 5. december 2002. Formelt skal Repræsentanternes hus godkende loven, men det regnes for en formalitet, og den ventes at træde i kraft i starten af 2003. Ifølge den skal en vis forskning i overskudsembryoner tillades efter tilladelse fra et nyt godkendelsessystem under The National Health and Medical Research Council (NHMRC). Den nye Licensing Committee vil få ansvar for at administrere den regulering af området, som beskrives i lovforslaget.
Se artikel i NewScientist den 21. september 2002 side 9 og netversionen den 5. december 2002. |
(august 2002)
Liberal tolkning af Bush's stamcelle-bestemmelse
Den 9. august 2001 bestemte George Bush som bekendt, at også offentligt finansierede forskningsprojekter i USA kunne anvende embryonale stamceller, såfremt de stammede fra en af de 60 stamcellelinier, som på det tidspunkt eksisterende i laboratorier i USA. Private firmaer må som hidtil forske frit og uden kontrol i menneskelige embryoner.
Bush's beslutning blev dog ikke mødt med entydig tilfredshed blandt de offentligt finansierede forskere, fordi mange af de 60 stamcellelinier viste sig at være mangel-fuldt karakteriserede, svære at få fat i eller uegnede i forskellige sammen-hænge.
For fem måneder siden udsendte the National Institute of Health så en fortolkning af Bush's dekret gående ud på, at offentligt finansierede forskere godt kan arbejde med andre embryonale stamcellelinier og endda skabe nye sådanne linier, så længe denne del af forskningen ikke er finansieret af offentlige midler. Denne fortolkning har dog ikke været meget omtalt, den blev faktisk først nævnt i en amerikansk avis i starten af august 2002.
Se omtale i New Scientist den 17. august 2002. |
(august 2002)
USA: Lov mod kloningsforbud bliver måske valgtema
Ifølge Reuters er forhandlingerne om et eventuelt forbud mod kloning i USA gået i hårdknude i Senatet. Der er fremsat to lovforslag, ét som kun vil forbyde reproduktiv kloning, det er fremsat af senatorerne Kennedy, Harkin og Feinstein.
Det andet forslag er fremsat af senatorerne Brownback og Landrieu, og det vil forbyde alle former for kloning - altså også den terapeutiske. Dette forslag er allerede vedtaget i Repræsentanternes hus, og det støttes desuden af præsident Bush. Debatten har imidlertid været "heavily lobbied" og i offentligheden her der været kørt flere følelsesladede kampagner om emnet.
Nu står tilhængere og modstandere helt lige i Senatet, og kan end ikke blive enige om at sende forslagene til afstemning i denne samling. Forhandlinger om en række procedurespørgsmål brød totalt sammen forleden, blandt andet fordi senatorerne ikke kunne blive enige om, i hvilken rækkefølge de to lovforslag skulle til afstemning. Ifølge Senatets leder, Thomas Daschle, betyder sammenbruddet, at det nu mest er sandsynligt, at lovforslagene om kloning først er klar til at blive stemt om på den anden side af midtvejs valget i november.
Dermed bliver spørgsmålet sandsynligvis et valgtema, idet det i praksis bliver de amerikanske vælgeres sammensætning af det kommende senat, der afgør, hvor restriktiv en kloningslov der skal vedtages i USA. Hvordan vælgerne selv stiller sig til spørgsmålet er ifølge Ingeniøren usikkert. Både modstandere og tilhængere af forskningskloning har for nyligt præsenteret meningsmålinger med helt forskellige resultater.
Ifølge modstandernes meningsmåling vil 63 procent af befolkningen have enhver form for kloning af menneskeæg forbudt, mens 68 procent ifølge tilhængernes måling siger ja til kloning af æg i forskningsøjemed.
Se: Reuters den 12. juni 2002: "U.S. foes of cloning weigh moratorium, not ban" samt 14. maj 2002: "U.S. Senate to delay cloning, stem cell debate".
Se også Ingeniøren 21. juni 2002: "Kloningsforbud til hjørnespark i USA" af Henrik Jensen. |
(juli 2002)
Bush's Council on Bioethics udtaler sig om kloningsforbud
Den 11. juli 2002 udsendte præsident Bush's Council on Bioethics deres holdning til forslaget om at forbyde såvel reproduktiv som terapeutisk kloning i USA. Muligvis inspireret af deres danske modpart (?) var rådet delt i forhold til såkaldt terapeutisk kloning, idet 10 medlemmer anbefalede et 4 års moratorium for brug af kloning til forskningsformål. 7 medlemmer gik ind for at tillade reproduktiv kloning under forudsætning af, at det blev omgærdet af tilstrækkelig lovgivning.
Med rådets delte udtalelse falder sandsynligheden ifølge Nature for, at Kongres-sen vil kunne nå at lovgive om kloning i år. Den delte indstilling vil formentlig kun bidrage til at forstærke den hårdknude, forhandlingerne er inde i for øjeblikket.
Se omtale i Nature 18. juli 2002 side 264. |
(april 2002)
Præsident Bush opfordrer Senatet til at forbyde al kloning
I en tale den 10. april 2002, opfordrede præsident Bush Senatet til at "prevent human cloning by stopping it before it starts".
Bush erklærede, at han helhjertet støtter det lovforslag, som Senatorerne Brownback og Landrieu har fremsat, og som vil forbyde al kloning af menne-sker i USA, herunder såkaldt terapeutisk kloning. Bush begrundede sin holdning med, at en lov, som forbyder reproduktiv- men tillader terapeutisk kloning vil indebære destruktion af spirende liv og desuden være næsten umulig at kontrollere. Herudover fremhævede præsidenten, at fordelene ved kloning af embryonale stamceller til forskningsformål ser ud til at være højst spekulative, samt at det, selv hvis det skulle vise sig, at terapeutisk kloning blev en behandlingsmulighed, ville indebære skabelsen af et marked for æg og dermed føre til en udnyttelse af kvinders kroppe, som ikke bør tillades.
Samtidig med ceremonien, hvor Bush holdt sin tale, udsendte 40 nobelpristagere et budskab om, at et forbud som det, Bush søger, »vil have en lammende effekt på al forskning i USA«. Desuden udsendte Det Nationale Videnskabsakademi, der er et privat forskningsinstitut, en rapport, hvor der tages afstand fra reproduktiv kloning men hvor terapeutisk kloning anbefales i stærke vendinger.
Ifølge dagbladet Politiken er banen hermed kridtet op for opgøret om kloning. Slaget skal slås i senatet, fordi Repræsentanternes Hus allerede har vedtaget et forbud mod al menneskelig kloning. Men et forbud skal vedtages i begge Kongressens kamre for at blive lov. Senatets 100 medlemmer, der alle er valgt for en seksårig periode, vil diskutere og stemme om forslaget inden sommerferien. Lederen af det demokratiske flertal i Senatet, Tom Daschle, har lovet, at et lovforslag, der er identisk med forslaget i Repræsentanternes Hus, vil komme til afstemning i løbet af nogle uger. Det forslag vil efter alt at dømme blive nedstemt i Senatet.
Se talen her. Se også National Academy of Sciences pressemeddelelse samt artikel af Erik Ettrup i Politiken den 14. april 2002. |
|
|
|
|
|
Omstridt ny kunstig befrugtningslov vedtaget i Storbritanien
Loven har været et år undervejs i de to parlamentskamre, og mange af de spørgsmål, den tager op, har været diskuteret heftigt i begge kamre og i pressen undervejs. Der er tale om en revision af den nuværende lov fra 1990, som tager højde for, at en række nye forskningsområder er kommet til, og at der er sket ændringer i familiestrukturer og tilhørende sociale normer over de sidste 18 år.
Et af de mest kontroversielle spørgsmål har været adgangen til at skabe blandingsembryoner mellem mennesker og dyr. Dette vil nu eksplicit blive tilladt, hvis det sker i forskningsøjemed, men embryonet kun må holdes i live i 14 dage, hvorefter det skal destrueres. Den nuværende lov forholder sig ikke eksplicit til sådanne blandingsembryoner, men tilsynsmyndigheden HFEA (Human Fertilization and Embryology Authority) har samtidig med lovens gang gennem parlamentet givet tilladelse til to forskerhold, som ønskede at bruge dyreæg til omprogrammering af menneskelige cellekerner for at skabe embryonale stamceller.
Et andet omdiskuteret spørgsmål har været retlig anerkendelse af homoseksuelle par som forældre for et barn, der er blevet til ved donation af æg, sæd eller embryoner. Dette i kombination med, at lovens formulering om ”behov for en far” er blevet udskiftet med formuleringen ”behov for en støttende forælder”, har forbedret især lesbiske pars muligheder for at blive anerkendt som familier.
Loven indfører forbud mod at udvælge embryoner for at sikre sig et bestemt køn på de kommende børn, medmindre det sker af medicinske grunde for at undgå en alvorlig genetisk sygdom, som er kønsbestemt.
Endelig ændres abortreglerne på en række punkter, så det fremover ikke kræver to lægers underskrift at få en abort, sygeplejersker får adgang til at udføre aborter og de kan udføres i det primære sundhedsvæsen. Desuden kommer abortloven også til at gælde i Nordirland.
De fleste af lovens bestemmelser træder først i kraft til oktober 2009, dog gælder bestemmelserne om forældreskab allerede fra april 2009.
Se notat om handlingsforløbet fra Parlamentets bibliotek den 11. november 2008. Se også Medical News Today den 14. november
|
Omstridt ny kunstig befrugtningslov vedtaget i Storbritanien
Loven har været et år undervejs i de to parlamentskamre, og mange af de spørgsmål, den tager op, har været diskuteret heftigt i begge kamre og i pressen undervejs. Der er tale om en revision af den nuværende lov fra 1990, som tager højde for, at en række nye forskningsområder er kommet til, og at der er sket ændringer i familiestrukturer og tilhørende sociale normer over de sidste 18 år.
Et af de mest kontroversielle spørgsmål har været adgangen til at skabe blandingsembryoner mellem mennesker og dyr. Dette vil nu eksplicit blive tilladt, hvis det sker i forskningsøjemed, men embryonet kun må holdes i live i 14 dage, hvorefter det skal destrueres. Den nuværende lov forholder sig ikke eksplicit til sådanne blandingsembryoner, men tilsynsmyndigheden HFEA (Human Fertilization and Embryology Authority) har samtidig med lovens gang gennem parlamentet givet tilladelse til to forskerhold, som ønskede at bruge dyreæg til omprogrammering af menneskelige cellekerner for at skabe embryonale stamceller.
Et andet omdiskuteret spørgsmål har været retlig anerkendelse af homoseksuelle par som forældre for et barn, der er blevet til ved donation af æg, sæd eller embryoner. Dette i kombination med, at lovens formulering om ”behov for en far” er blevet udskiftet med formuleringen ”behov for en støttende forælder”, har forbedret især lesbiske pars muligheder for at blive anerkendt som familier.
Loven indfører forbud mod at udvælge embryoner for at sikre sig et bestemt køn på de kommende børn, medmindre det sker af medicinske grunde for at undgå en alvorlig genetisk sygdom, som er kønsbestemt.
Endelig ændres abortreglerne på en række punkter, så det fremover ikke kræver to lægers underskrift at få en abort, sygeplejersker får adgang til at udføre aborter og de kan udføres i det primære sundhedsvæsen. Desuden kommer abortloven også til at gælde i Nordirland.
De fleste af lovens bestemmelser træder først i kraft til oktober 2009, dog gælder bestemmelserne om forældreskab allerede fra april 2009.
Se notat om handlingsforløbet fra Parlamentets bibliotek den 11. november 2008. Se også Medical News Today den 14. november
|
Omstridt ny kunstig befrugtningslov vedtaget i Storbritanien
Loven har været et år undervejs i de to parlamentskamre, og mange af de spørgsmål, den tager op, har været diskuteret heftigt i begge kamre og i pressen undervejs. Der er tale om en revision af den nuværende lov fra 1990, som tager højde for, at en række nye forskningsområder er kommet til, og at der er sket ændringer i familiestrukturer og tilhørende sociale normer over de sidste 18 år.
Et af de mest kontroversielle spørgsmål har været adgangen til at skabe blandingsembryoner mellem mennesker og dyr. Dette vil nu eksplicit blive tilladt, hvis det sker i forskningsøjemed, men embryonet kun må holdes i live i 14 dage, hvorefter det skal destrueres. Den nuværende lov forholder sig ikke eksplicit til sådanne blandingsembryoner, men tilsynsmyndigheden HFEA (Human Fertilization and Embryology Authority) har samtidig med lovens gang gennem parlamentet givet tilladelse til to forskerhold, som ønskede at bruge dyreæg til omprogrammering af menneskelige cellekerner for at skabe embryonale stamceller.
Et andet omdiskuteret spørgsmål har været retlig anerkendelse af homoseksuelle par som forældre for et barn, der er blevet til ved donation af æg, sæd eller embryoner. Dette i kombination med, at lovens formulering om ”behov for en far” er blevet udskiftet med formuleringen ”behov for en støttende forælder”, har forbedret især lesbiske pars muligheder for at blive anerkendt som familier.
Loven indfører forbud mod at udvælge embryoner for at sikre sig et bestemt køn på de kommende børn, medmindre det sker af medicinske grunde for at undgå en alvorlig genetisk sygdom, som er kønsbestemt.
Endelig ændres abortreglerne på en række punkter, så det fremover ikke kræver to lægers underskrift at få en abort, sygeplejersker får adgang til at udføre aborter og de kan udføres i det primære sundhedsvæsen. Desuden kommer abortloven også til at gælde i Nordirland.
De fleste af lovens bestemmelser træder først i kraft til oktober 2009, dog gælder bestemmelserne om forældreskab allerede fra april 2009.
Se notat om handlingsforløbet fra Parlamentets bibliotek den 11. november 2008. Se også Medical News Today den 14. november
|
|
|
|
