 |
 |
STAMCELLER
|
 |
|
|
|
|
| Her kan du læse om, hvad stamcelleforskning egentlig er for noget, hvad denne forskning kan bruges til og hvilke risici, der er forbundet med det. Husk at du kan finde mere information om celler, celledeling og celledifferentiering ved at klikke dig ind på biomanden. |
|
Stamceller til sygdomsbehandling
Stamceller er uspecialiserede celler, som kan udvikle sig til mange af - eller alle - kroppens celler. Det befrugtede æg består af stamceller, og i din krop findes der også depoter af stamceller. Forskerne arbejder på at lære at styre cellernes udvikling. At få dem til at blive til netop det væv eller, på sigt, det organ, en syg person mangler. Der tegner sig store perspektiver for behandlingen af sygdomme, hvor bestemte celletyper nedbrydes eller bliver ødelagt. Men de mest interessante stamceller kommer fra befrugtede, menneskelige æg - og er det i orden at ødelægge dem, for at få fat i stamcellerne?
Allerede i dag kan man behandle patienter med leukæmi (kræft i blodet) med stamceller fra knoglemarven. Det er knoglemarvsstamcellerne, der producerer vores blod. Derfor kan man helbrede leukæmipatienter ved at slå deres egne knoglemarvsceller ihjel og i stedet give dem raske stamceller fra en donor. På samme måde håber man at kunne bruge stamceller til at behandle andre sygdomme, hvor nogle af kroppens celler bliver ødelagt. For eksempel få stamceller til at danne nye blodkar rundt om hjertet hos patienter, der har åreforkalkninger dér, så blodet ikke kan pumpes igennem.
De to hovedtyper: embryonale og voksenstamceller
Der er to hovedtyper af stamceller:
Embryonale stamceller: De stamceller, man mener, kan få størst betydning i sygdomsbehandlingen, er de embryonale stamceller, som findes i de tidlige faser af det befrugtede æg, embryonet. I et embryon der er op til ca. 6 dage gammelt, kan alle cellerne udvikle sig til alle de celletyper, kroppen består af. Alle cellerne i jeres krop er udviklet fra en ægcelle fra jeres mor befrugtet med en sædcelle fra jeres far. Dette befrugtede æg har udviklet sig gennem celledelinger til alle kroppens celletyper. Det viser, at de embryonale stamceller også har evnen til at blive til alle kroppens celler.
I 1998 lykkedes det for første gang at tage embryonale stamceller fra menneskelige befrugtede æg og dyrke dem i laboratoriet. Her anvendtes befrugtede æg, som var til overs efter reagensglasbefrugtning. Men, som du kan læse om i kapitlet om kloning, kan embryonale stamceller også skabes ved hjælp af kloningsteknikken kernetransplantation. Det gør man i dyreforsøg, og i nogle lande forsøger man også at skabe menneskelige, embryonale stamceller på denne måde. Man kalder det for terapeutisk kloning, og hermed mener man, at kloningen sker for at skabe stamceller til sygdomsbehandling - ikke for at skabe et klonet individ.
Voksenstamceller: Man kalder for nemheds skyld den anden type stamceller for "voksenstamceller", selvom de også kan komme fra et barn - i virkeligheden betyder det bare "celler fra en organisme, som er udviklet". Disse celler er mere specialiserede, end de embryonale stamceller, men kan stadig blive til flere forskellige celletyper.
Når kroppen er dannet, er det de forskellige typer af stamceller i de forskellige væv og organer, der står for væksten og vedligeholdelsen af den. Det gør de ved hele tiden at erstatte slidte celler. Også i jeres færdigudviklede krop findes der altså samlinger af stamceller - det vil sige uspecialiserede celler, der kan dele sig og blive til mere specialiserede celler. I alle dine organer er der depoter af stamceller, som reparerer organet løbende. På den måde erstatter stamcellerne nedslidte og ødelagte celler, efterhånden som de forgår i kroppens enkelte væv og organer.
Forskere kan isolere stamceller fra kroppen, for eksempel fra blod og knoglemarv, og dyrke dem i laboratoriet. Der forskes også meget i voksenstamceller, og noget af denne forskning tyder endda på, at voksenstamceller har mulighed for at blive til flere celletyper, end først antaget - måske til alle kroppens celler.
Håbet for sygdomsbehandlingen
Kroppens stamceller har til formål at reparere væv, der nedbrydes, men de kan kun reparere mindre skader i kroppen. Det, forskerne håber på, er at aflure, hvordan de forskellige typer stamceller bærer sig ad med at udvikle sig til bestemte celler eller organer. Hvis de kan det, kan de bruge den viden til at frembringe stamceller til indsættelse de steder, hvor organismen ikke kan reparere sig selv. Enten fordi skaden er for stor, eller fordi vævet - som for eksempel hjernen - har for få naturlige stamceller.
Stamcelle-terapi vil være nyttig til at behandle for eksempel organer og væv som knogler, brusk og ledbånd, men vil også kunne hjælpe skader i muskler, hud, hjerte, lever, insulin-producerende celler og hjerne og rygmarv.
Forventningerne til stamcellebehandlinger har været skyhøje, især lige i starten af dette årtusinde, hvor offentligheden først begyndte at høre om det nye forskningsfelt. Alligevel har de store resultater vist sig ikke at ligge lige rundt om det næste hjørne. I praksis har det vist sig at være en del sværere at få teknikkerne til at virke, end man først havde forestillet sig.
I dag mangler der stadig rigtigt megen grundforskning, før forskerne forstår de processer, som får celler til at specialisere sig. Og forstår dem godt nok til at kunne kontrollere specialiseringen. Men der forskes stadig intensivt i stamcellernes muligheder, og der er også ved at komme enkelte lovende behandlingsresultater. For eksempel er der forsøg i gang i Danmark og andre lande med at behandle forsnævringer i blodårerne omkring hjertet med voksenstamceller.
Så selvom fremskridtene i stamcelleforskningen har været store de sidste år, er der langt til, at man med stamceller kan frembringe for eksempel en del af en arm eller en nyre.
Desuden giver stamcelleforskningen anledning til etiske dilemmaer, som diskuteres meget rundt om i verden. Det er de embryonale stamceller - ikke voksenstamcellerne - som skaber diskussion. For de fleste vil nok mene, at man ikke bare kan behandle befrugtede æg, som kan udvikle sig til et menneske under de rette betingelser, på en hvilken som helst måde. Men må man bruge dem til forskning, der sigter mod at udvikle nye sygdomsbehandlinger - det er jo et godt formål? Nogle vil sige ja til det, men andre vil sige aldrig! For de betragter det befrugtede æg som et fuldt, menneskeligt liv fra starten.
Læs mere om Fosteranlæggets etiske status
Se kernetransplantations illustration |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
Embryonale stamceller
Ophavsret: iStock - Andrei Tchernov
|
 |
3D-grafik af et befrugtet æg bestående af i alt 8 celler (manipuleret billede).
Ophavsret: iStock - Gary Caviness
|
 |
3D-grafik af et tidligt stadium i udviklingen fra befrugtet æg til foster, kaldet en blastocyst. (manipuleret billede)
Ophavsret: iStock - geopaul |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
|
|
