 |
 |
LÆRERVEJLEDNING
|
 |
|
|
|
|
Lærervejledning
Materialet, du nu sidder med, er blevet til som svar på den efterspørgsel, vi i Det Etiske Råd oplever, på letforståeligt materiale om de nye bioteknologier og etik. Materialet er rettet mod grundskolens ældste elever.
I materialet har vi valgt at beskæftige os med tre af de 'gamle' og efterspurgte områder, nemlig genteknologi, kloning og stamcelleforskning. Men vi har også valgt at tage tre nyere teknikker med, da vi vurderer, det er teknikker, vi sandsynligvis kommer til at høre meget mere til i de kommende år.
Til de nye teknologier hører kimæreforskningen, der arbejder med at skabe væsener, der består af både menneske- og dyreceller eller består af celler fra flere forskellige arter (som fx fåre-geden), cyborgforskningen, der søger at integrere mennesker og maskiner, og nanoteknologi, der dækker over al teknologi, der foregår på det molekylære og atomare plan.
For alle de teknikker, som er medtaget her på sitet, er det et fællestræk, at de har potentialet til at ændre ved de grundlæggende vilkår for menneskelivet. Det bliver de unge, som vil komme til at leve med teknikkernes gode og dårlige konsekvenser, derfor er det også vigtigt, de er godt klædt på til at vurdere sådanne teknikkers etiske konsekvenser.
Sitet indeholder blandt andet interview med nogle af Danmarks fremmeste forskere inden for hvert af områderne, som i et lettilgængeligt sprog forklarer, hvordan deres forskning foregår, hvor den bevæger sig hen, og hvilke problemer der skal løses, for at målene kan nås. Dermed giver sitet også et unikt billede af, hvad forskning er.
Det er også unikt ved, at det indeholder konkrete diskussioner mellem to fagetikere, rådsmedlemmerne Peter Øhrstrøm og Klemens Kappel, der i en dialog udfordrer hinandens standpunkter. Gennem deres diskussioner får man et sjældent indblik i, hvordan forskellige etiske grundholdninger leder til forskellig stillingtagen til de seks konkrete teknikker.
Alle teknikkerne er kendetegnet ved, at de udvikles meget hurtigt. Derfor vil sitet her blive opdateret løbende fremover.
Sitet er opbygget i en grundstruktur, hvor hver af de seks cases' - genteknologi, kloning, stamceller, kimærer, cyborgs og nanoteknologi - gennemgås hver for sig: Hvad er egentlig formålet med dem? Hvordan virker de? Og hvilke etiske konsekvenser kan brugen af dem have?
Desuden er der supplerende materiale i form af interview til henholdsvis den tekniske og den etiske del.
Materialet kan bruges samlet, eller man kan vælge enkelte emner ud efter behov.
Gennemgangen af de seks teknikker består af i alt fire dele:
1. En kort introduktion til teknikken, hvordan den fungerer, og hvor forskningen står lige nu.
2. Det suppleres med et interview med en forsker, som fortæller meget konkret om, hvordan han eller hun bærer sig ad med at forske i teknikken.
3. Og sidst diskuterer og vurderer to medlemmer af Det Etiske Råd, Peter Øhrstrøm og Klemens Kappel, i et interview teknikkernes mulige etiske konsekvenser. Peter og Klemens har markant forskellige grundsynspunkter og vurderer derfor teknikkerne meget forskelligt. De to medlemmer er gennemgående i alle emnerne, så eleverne har mulighed for, hvis der i klassen arbejdes med flere emner, at følge, hvordan man med deres respektive grundindstillinger vil tage forskellig stilling til de enkelte teknikker.
Sandsynligvis vil de fleste elever hverken være helt igennem enige med Peter eller med Klemens, men forhåbentlig kan deres diskussion provokere eller udfordre elevernes holdninger og dermed danne grundlag for en diskussion af, hvor eleverne selv står rent holdningsmæssigt - i det hele taget og konkret i forhold til brugen af teknikkerne.
Interviewene med Peter og Klemens ligger alle i en kort og en lang version, som kan anbefales eleverne alt efter behov. De korte versioner gengiver de væsentligste etiske dilemmaer fra interviewene, mens de lange versioner dels går mere i dybden med de enkelte etiske dilemmaer, dels - i visse tilfælde - gennemgår flere etiske dilemmaer.
4. Endelig indeholder alle emner en opgavedel, som inddrager elementerne fra det øvrige materiale og giver forslag til hvordan eleverne kan arbejde med materialet.
Til hver teknik er tilknyttet et printmagasin i pdf-format, som kan udskrives, hvis man ønsker at arbejde med materialet på papir individuelt eller i grupper.
Andet materiale
Undervisningssitet indeholder foruden de seks emner forskelligt ekstramateriale, som kan inddrages i undervisningen efter behov.
Biomanden:
Med understøttelse af illustrationer og animationer beskriver 'biomanden' i et let tilgængeligt sprog, hvordan kroppen er opbygget af celler, hvad celler er, og hvordan de er opbygget, hvordan de deler sig og differentieres, hvad dna, kromosomer, gener og proteiner er, og hvordan de er forbundet.
'Biomanden' ligger som ikon på sitets øverste højre hjørne. Ved at klikke på det kan man trinvis gå dybere ned i cellens mikroskopiske univers. Formålet med 'biomanden' er primært at give eleverne en bedre forståelse for, hvordan den menneskelige organisme fungerer på det mikroskopiske plan, så de bedre kan forstå ideen bag de enkelte teknikker. Hvorfor er det eksempelvis, at stamceller er så interessante - hvad er det, de kan, som andre celler ikke kan? Og hvordan kan man egentlig ændre på en organismes 'opførsel' ved at ændre på dens gener?
Nogle elever vil måske finde det interessant indledningsvist at gennemgå 'biomanden' trin for trin, men der linkes også løbende til relevante dele af 'biomanden' under de enkelte teknikker. 'Biomanden' kan også bruges selvstændigt i et undervisningsforløb om celler og gener.
Hvad er etik? :
Under 'hvad er etik?' gives en overordnet introduktion til, hvad etik egentlig er for en størrelse, hvordan man handler etisk, og ikke mindst hvordan man kan tage stilling til etiske spørgsmål. Teksten her kan eventuelt diskuteres i klassen, før I går i gang med at beskæftige jer med de enkelte teknikker. Eleverne vil også kunne gøre brug af den senere i forløbet, når de selv skal til at tage stilling til de etiske problemstillinger.
'Hvad er etik?' er i øvrigt ikke snævert knyttet til de teknikker, der tages op på dette undervisningssite. De vil også udmærket kunne anvendes, hvis klassen beskæftiger sig med etik i anden sammenhæng.
Etik og politik :
Under 'etik og politik' diskuteres, hvordan etik indgår i politikernes overvejelser, når de skal lovgive om nye bioteknologier. Hvordan hænger lovgivernes personlige etiske overvejelser sammen med partiets holdninger? Og skal man altid lovgive om noget, når man finder det etisk forkert, eller bør man lade det være op til folk selv at bestemme?
Teksten her vil sandsynligvis primært være relevant for eleven med ekstra overskud eller kan alternativt bruges i et selvstændigt undervisningsforløb i for eksempel samfundsfag.
Etiske dilemmaer - fosteranlæg og forbedringer :
To temaer, der ofte er gennemgående, når man diskuterer etik i forbindelse med nye bioteknologier, er fosteranlægs etiske status og forbedring af mennesker. I hhv. 'fosteranlæg' og 'forbedringer' bliver de to dilemmaer mere udfoldet, end tilfældet er under de enkelte teknikker, og det kræver lidt ekstra overskud fra de elever, der vælger at kaste sig ud i det.
'Fosteranlæg' vil være relevant for elever, der beskæftiger sig med stamceller og kloning, mens 'forbedringer' vil være relevant for elever, der beskæftiger sig med genteknologi, cyborgs og kimærer.
Oplæg på fagmøder for lærere
I forbindelse med udarbejdelsen af undervisningssitet er Det Etiske Råd blevet gjort opmærksom på, at der er faggrupper af lærere i de ældste klasser, som kunne tænke sig et oplæg fra medarbejdere i Det Etiske Råd ved lokale og regionale møder.
Med udgangspunkt i www.etikoglivet.dk vil medarbejdere uden beregning tilbyde at komme og holde oplæg til grupper af lærere, som gerne vil ruste sig til arbejdet med de unge om de nye teknikker og de etiske dilemmaer.
Interesserede lærere kan henvende sig til Pernille Rosenlund på telefon 35 37 58 33 eller sende en mail til
Slutmål
Undervisningsmaterialet er bygget op omkring en række slutmål for fagene biologi, samfundsfag og kristendomskundskab efter 9. og 10. klassetrin. Her er de relevante slutmål angivet for de enkelte fag.
Slutmål for faget Biologi efter 9. klassetrin - Biologiens anvendelse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at - forklare forskellige biologiske principper i genteknologi
- forholde sig til moderne bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen.
Arbejdsmåder og tankegange
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at - søge biologisk viden og forståelse gennem egne undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet
- undersøge udvalgte danske og udenlandske biotoper med deres biologiske mangfoldighed
- kende til, hvordan biologisk viden bliver til gennem naturvidenskabelige arbejdsmetoder
- genkende biologiske argumenter og modeller i samfundsdebatten samt overveje deres muligheder og begrænsninger
- forholde sig til værdier og interessemodsætninger knyttet til problemstillinger med biologisk indhold.
Slutmål for faget Samfundsfag efter 9./10. klassetrin
Menneske og kultur: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at - gøre rede for, hvordan værdier og normer dannes i et samspil mellem mennesker
- sætte sig ind i værdier, der ligger til grund for forskellige religioner, normer og livsformer
Slutmål for faget Kristendomskundskab efter 9./10. klassetrin
Livsfilosofi og etik: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
- reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens betydning for menneskers livsforståelse
- reflektere over og udtrykke sig om forholdet mellem mennesket og naturen.
(Kilde: Fællesmål fra Undervisningsministeriet)
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
