Om Etik og livets byggeklodser

Forestil dig, at mennesker ved hjælp af de nye bioteknikker kommer til at kunne designe kommende børn, så de for eksempel bliver klogere, stærkere eller smukkere. Vil det være i orden at gøre det, når det bliver muligt? Og skal det være tilladt at klone (det vil sige kopiere) mennesker eller at dyrke reserveorganer til syge fra celler, der er taget fra befrugtede æg? Er det i orden at lave blandingsvæsener mellem mennesker og dyr eller mellem mennesker og maskiner?

Man skulle tro, den slags spørgsmål hørte hjemme i science fiction verdenen, og det gør nogle af dem også endnu. Men de er rykket meget tættere på, fordi forskernes viden om livets mindste byggesten, cellerne og deres gener, vokser eksplosivt i disse år. Det kan give mennesker adgang til at ændre ved kommende mennesker og dyr og ved naturen på helt nye måder.

Måske vil man kunne gøre disse ting. Men spørgsmålet er, om man skal gøre alt det, man kan? Kan mennesker virkelig overskue at begynde at flytte så meget rundt på livets byggeklodser? Hvilke ulemper vil følge med brugen af teknikkerne, og vil de overstige de fordele, der vil være? Hvor meget er det i orden at "pille ved" naturen? Har vi i øvrigt ikke altid "pillet", bare med andre midler som medicin, avlsarbejde og så videre?

Det Etiske Råd beskæftiger sig med at vurdere den slags etiske spørgsmål, der knytter sig til bio- og genteknologier. Og med at skabe debat om dem.

Med denne hjemmeside håber vi at få jer til at diskutere, hvad de nye bioteknikker vil betyde for jer - og hvad I mener om brugen af dem.

Vi vil introducere 6 nye bioteknikker for jer og forklare, hvordan de - sammen og hver for sig - vil kunne bruges til at ændre ved (menneske)livets opbygning. Nedenfor kan du se, hvad det er for 6 teknikker og hvad de kort går ud på.

I kan beskæftige jer med alle teknikkerne, eller I kan vælge en enkelt eller flere ud, og kun beskæftige jer med dem.

For hver teknik kan I møde en forsker, som arbejder med den og høre, hvordan de faktisk gør, når de forsker.

For hver teknik vil I også kunne læse noget om de etiske dilemmaer, teknikkerne kan føre med sig. Det er disse dilemmaer, Peter Øhrstrøm og Klemens Kappel diskuterer. De er begge to medlemmer af Det Etiske Råd, men de ser ret forskelligt på , hvilke etiske værdier og hensyn, man skal vægte, når man for eksempel skal lave love om, hvad man må bruge teknikkerne til.

For hver af teknikkerne vil I få stillet nogle spørgsmål og nogle opgaver, I kan løse.

Hvis I vil vide mere om, hvad etik er, og hvordan den kan være et redskab til at træffe vanskelige valg, kan I klikke på linkene ude til venstre.

I kan også besøge ham, vi har kaldt biomanden. Hvis I trykker på ham, kan I se og læse om, hvordan cellerne og generne får kroppen til at fungere. Det kan være en hjælp, når I skal forstå beskrivelserne af teknikkerne.

Vi håber, I vil få nogle gode diskussioner i klassen. For eksempel om, hvor I mener, de vigtigste muligheder og risici ved udviklingen ligger? Hvilke etiske overvejelser gør I jer? Hvordan synes I, vi skal bruge teknikkerne - og hvordan skal vi ikke bruge dem?

De 6 bioteknikker er:

Genterapi og forbedring af mennesker

Generne er koder, som i realiteten styrer hele organismen. Forskningen viser, at der er et meget stort sammenfald mellem generne i alle levende organismer. Dermed kan man principielt flytte gener fra én art til en anden og mellem mennesker, dyr og planter, og derved ændre i organismernes funktion. Man arbejder på at finde metoder til at overføre raske gener for at helbrede personer, der lider af genetiske sygdomme (genterapi). I fremtiden vil teknikkerne måske også kunne bruges på folk, som slet ikke er syge, men bare gerne vil være lidt klogere eller smukkere.

Kloning

At klone vil sige, at man skaber en genetisk kopi af et dyr eller menneske. Sådan blev fåret Dolly til i 1997, og i teorien kan mennesker måske klones på samme måde. Men "Dolly-teknikken" kan også bruges til at tilbageføre specialiserede celler fra kroppens organer til de tidligste celler i det befrugtede æg, som kaldes embryonale stamceller. Disse celler kan bruges i stamcelle­forskningen:

Stamceller til sygdomsbehandling

Stamceller er uspecialiserede celler, som man forsker i at kunne styre til at udvikle sig til reservevæv eller reserveorganer til syge mennesker. Man ønsker med andre ord at bruge cellerne til at dyrke for eksempel ny hud eller nye hjerter til syge mennesker. Hvis man kan styre cellernes udvikling, så de bliver til netop det væv eller det organ, en syg person mangler, ser forskerne store perspektiver for behandlingen af sygdomme, hvor bestemte celletyper nedbrydes eller bliver ødelagt. Men de mest interessante stamceller kommer fra befrugtede, menneskelige æg - og er det i orden at ødelægge dem, for at få fat i stamcellerne?

Kimærer - blanding af mennesker og dyr

Hvor gensplejsning foregår på genniveau, produceres kimærer typisk ved at indsætte celler fra én organisme i en anden organisme. Man kan for eksempel sætte hjerneceller fra mennesker ind i dyrehjerner for at studere, hvordan de virker dér. Og man arbejder med tanken om at sætte hele organer fra dyr - for eksempel et svinehjerte - ind i et menneske, hvis hjerte er defekt. Men når vi sådan blander arterne, hvor går så grænsen for, om et væsen er et dyr eller et menneske?

Cyborg - blanding af mennesker og maskiner

Cyborg betyder forening af menneske og maskine. I stedet for at sætte levende celler eller organer fra andre organismer ind i et menneske, kan man sætte maskiner ind. Man forsker for eksempel i at bruge maskiner i sygdoms­behandling, hvor de kan overtage funktioner, der er gået tabt. Pacemakeren er et eksempel på en maskine, der allerede i dag indopereres i mennesker. Nyere cyborg-forskning går i retning af at skabe sammenkoblinger mellem hjerneceller og elektroniske censorer. Ved hjælp af disse sammenkoblinger kan man ved tankens kraft styre for eksempel en mekanisk arm.

Nanoteknologi til at måle sygdomstegn i blodet

Nanoteknologi foregår på det allermindste niveau. Man arbejder med specielle mikroskoper, som gør det muligt at skrædder­sy helt nye materialer af partikler, som er meget mindre, end noget vi kan se. Nanoteknologi vil kunne bruges sammen med gen- og celle­teknologierne. For eksempel kan man fremstille små nanosensorer, som meget præcist kan måle tegn på en masse sygdomme i blodet. Dermed vil vi få noget nyttig viden, men også en del informationer om sygdomme, vi vil få, men som vi ikke kan gøre noget ved.